Handelskrisernes Historie

124 Medens den preussiske Regering fra Begyndelsen havde stillet sig mistroisk til hele den industrielle Bevægelse, saae ogsaa den franske Regering, som forst paa en farlig Maude havde næret Foretagelses- lysten, allerede i Marts 1856 Farens Ncermelse og erklærede i en officiel Note, at ingen nye Koncessioner vilde blive givne for det løbende Aar. Denne tidlige Erklæring frembragde en gavnlig Skræk blandt de spekulative Vovehalse, Reaktionen begyndte i Frankrig alle- rede fra den Tid af, og Landet blev saaledes længere hen forskaanet for et stærkt Udbrud af Sygdommen. Chefen for Frankrigs administralive Statistik, A. Legoyt, siger i en Artikel i Revue Contemporaine, at den milde Maude, hvor- ptltt Krisen viste sig l Frankrig, hidrørte fra den ringere Grad af overdreven Spekulation, og denne sidste Omstændighed var igjen bevirket ved Bankens ordnende Indgriben. Vi kunne ligeoverfor denne Paastand bel indrømme, at den Spekulation i Verdenshandelen, som især fremkaldte det stærke Ud- brud af Krisen i England og Hamborg ved Forbindelsen med Nord- amerika, ikke er bleven overdreven i Frankrig, fordi Frankrigs Han- del overhovedet er ubetydelig i Forhold til Landets Størrelse og Beliggenhed. Derimod var der en foucrct Spekulation i Zernbaner og industrielle Anlæg, og det maa sandsvnligvns tilskrives Regeringens Indflydelse og Frankrigs Banks aabne og hemmelige Hjælp, der gaves i rette Tid, men langt ud over Bankens Berettigelse, at Krisen ikke brod pludseligt og stærkt frem, men fordeeltes over et langt Tidsrum; den beredte saaledes ikke Regeringen fan megen Uro, men medførte dog som en snigende Sygdom ikke ringere Tad end Til- fældet var i Nordamerika, England, det nordlige Tvdskland og Skan- dinavien. Naar man beregner de Kapitaler, som Frankrig i J854 og 1855 udlagde til Krigslaan, 1855 og J856 til Zernbaneanlæg, Bygningsarbejder i Paris, Bjergværker og Fabrikker, kan man ikke undre sig over, at der allerede i Sommeren 1856 var indtraadt en Reaktion, som i Efkeraaret famine Aar antog Karakteer af en Krisis, fun nt den franske Finanlsmiiiister fandt sig foranlediget til at aflægge en Beretning desangaarnde, hvori han anfører Forøgelsen nf Pro- duktionen som Hovedaarsag tit Krisen og tilskrev Faldet i Borseffrk- ternes Kurser den Omstændighed, at de udvidede Foretagender havde