Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI
udfinde og fremstille de Love, som ligge til Grund for vor
oeconomiske Virksomhed. Den opløser denne i sine
enkelte Bestanddele, påaviser, hvorledes disse ved at gribe
ind i hinanden danne et sammenhængende Hele, og angi-
ver de Forhold, som ere nødvendige, forat den kan
opfylde sit FormaaL
Da det menneskelige Arbeide er det egentlige Driv-
hjul i hele denne Virksomhed, giver den oeconomiske
Videnskab altsaa en Fremstilling af de Love, efter hvilke
det menneskelige Arbeide er ordnet. Den bliver
saaledes paa en vis Maade Arbeidets Naturlære.
Nogle, især tydske Forfattere, kalde denne Videnskab
S t a t s o e c o n o in i eller N a t i o n a 1 o e c o n o in i; Andre,
især franske og engelske Forfattere, kalde den politisk
O econo mi. uden at de iøvrigt forbinde forsk jellige
Begreber med disse Navne. Det er vel i og for sig lige-
gyldigt, hvilket af dem man benytter; men da de første
Navne kunde synes at antyde, at Videnskaben betragter
en enkelt Stats eller en enkelt Nations oeconomiske Virk-
somhed som et afsluttet Hele for sig, og derved give
et fejlagtigt Begreb om dens Udstrækning, bør de neppe
anvendes. Ligesom de enkelte Individer i samme Nation
i oeconomisk Henseende staae i mangesidige Forbindelser
med hinanden, og Enhvers Virksomhed kun danner et
enkelt Led i den store Kjede, saaledes staae ogsaa de
forskjellige Nationer i en levende Vexelvirkning med hin-
anden. Den hele Verden danner i oeconomisk Henseende
et stort sammenhængende Hele, og det er den oecono-
miske Videnskabs Opgave at angive Lovene for Arbei-
dets Ordning ialmindelighed uden Hensyn til det Sted
eller den Tid, paa hvilket det bliver udøvet. — Ved at
foretrække Navnet „den politiske Oeconomi“ antyder man,