Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

89 jo mere Arbeidet kan indskrænkes til en enkelt Forret- ning, desto kortere Læretid behøves der, og desto min- dre er det Tab, som foranlediges ved slet Arbeide i denne. Det er Saaledes tydeligt nok, at Arbeidets Deling be- virker, at man erholder et langt større Udbytte af den samme Mængde Arbeide; allerede denne Fordeel er be- tydelig ; men det er dog langt fra, at man ved at betragte Forholdene i en enkelt Fabrik kan danne sig en luld- stændig Forestilling om hele Vigtigheden af denne Ord- ning. Dersom den ikke fandt Sted, vilde Udbyttet ikke alene være betydeligt mindre end nu, men vi inaatte aldeles undvære de fleste af de Producter, vi nu dagligen forbruge. Dersom Enhver skulde arbeide for sig selv alene. uden Forbindelse med eller Understøttelse af Andre, altsaa selv frembringe baade raae Stoffer, Redskaber og færdige Pro- ducter, inaatte han indskrænke sin Forbrug indenfor de snevreste Grændser; men idet den hele industrielle Virk- somhed bliver deelt, ikke alene imellem Befolkningen i samme Land men ogsaa imellem forskjellige Lande, af hvilke hvert paatager sig de Forretninger, til hvilke det er bedst skikket, bliver det let at tilfredsstille Fornøden- heder, hvis Tilfredsstillelse ellers vilde være en Umulighed. Arbeidets Deling er i Virkeligheden Grundvolden for hele den nuværende Ordning af det oeconomiske Liv. Hos uciviliserede Nationer findes der kun svage Spor til den. men med ethvert Fremskridt faaer den et større Omfang. Først deles Arbeidet i Culturarbeider og industrielle Ar- beiter, og de forskjellige Stænder udsondre sig fra hin- anden ; de industrielle Arbeider deles igjen i dem. der frembringe raae Stoffer og dem, der forarbeide disse. og Forskjellen imellem Land og By uddanner sig; i Byerne