Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

115 Ilydelse fra sit individuelle Standpunct, kan derfor let komme til at fordømme dem; men fra et almindeligt Stand- punct er det ikke til at miskjende, at de ere et vigtigt Middel i den oeconomiske Udviklings Tjeneste, og at vi uden dem vilde staae paa et langt lavere Trin af Civili- sation og Velvære. Enhver technisk Forbedring har ud- øvet den samme Indflydelse, at sætte os istand til at frem- bringe større Resultater med mindre Arbeide; ligefra Plo- ven til Dampmaskinen har baade Hensigt og Virkning altid været den samme, at bespare menneskelig Arbeids- kraft. Dersom man vil begynde med at fordomme dem,, vil der ikke være nogen Grændse for, hvor man skal ophøre, og man vil umærkeligt føres til at kalde den Tilstand den bedste, hvor Mennesket enten er blottet for Redskaber eller kun forsynet med de allertarveligste. — En saadan Slutning maa dog nødvendigviis godtgjøre Falskheden af den hele Beviisførelse. Det er vistnok sørgeligt, at denne almindelige For- deel undertiden skal kjøbes med individuelle Lidelser; men det er en fælleds Lod for alle menneskelige Ting, at enhver Udvikling kun skeer gjennem Kamp og kræver sine Oftere, og det vilde dog være endnu sørgeligere, om hele Udviklingen skulde standse, for at man saaledes kunde undgaae disse enkelte Offere. Humaniteten byder, at man i saadanne Tilfælde opbyder Alt for at gjøre disse Tab saa lidet byrdefulde som muligt for dem, hvem de ramme; men Mere kan der heller ikke gjøres. lovrigt maa det ikke oversees, deels at disse Forstyrrelser i de fleste Tilfælde ere kortvarige, da de Arbeidere, som miste deres Beskjæf- tigelse, dog ialmindelighed efter nogen Tids Forløb finde anden Anvendelse for deres Arbeidskraft, deels at de som oftest ere meget mindre, end man ved første Øiekast skulde 8*