Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

 118 af Enhvers Arbeidskraft. Der er nemlig forskjellige For- retninger af en saadan Beskaffenhed, at den, som skal ud- føre dem, kun vanskeligt tillige kan beskjæftige sig med andre Ting, og som kun i et stort Anlæg kunne give fuld Beskjæftigelse for en Mands hele Arbeidskraft. Dersom man i et mindre vil forsøge at give ham liere Forretninger, maa man frygte, at han ikke vil være lige skikket til dem alle og derfor ikke udføre dem alle lige godt. 1 en stor Fabrik vil ialmindélighed en enkelt Mand kunne besørge Regn- skabsførelsen ; men i en mindre vil den ikke give ham Beskjæftigelse for hans hele Tid, uden at han dog kan kan paatage sig noget andet Arbeide. Med Hensyn til dette Forhold fortjener det især at fremhæves, at Be- styrelsesomkostningerne betydeligt formindskes, jo større Anlæget er. Et mindre vil optage Driftsherrens hele Tid, men han vil ogsaa kunne bestyre et langt større, ialfald med Bistand af et Par Medhjælpere. — Den store Fabrikant har desuden en langt større Lethed baade med Hensyn ti] Forsyningen med raae Stoffer og Afsætningen af færdige Producter, da Kjøbmanden fortrinsviis henvender sig til ham. og han kan saaledes ogsaa undvære den Hiælp af Mellemmænd, som den mindre Fabrikant ofte særligt in aa betale. Hertil kominer endnu den betydelige Fordeel. at de store Anlæg give en langt større Tumleplads for Driftighed og Opfindsomhed end de smaa, da man i dem kan gjøre Forsøg, fordi Tabet, om ogsaa et enkelt mislykkes, vil for- dele sig over en langt større Production, og derfor for- holdsviis være lidet føleligt, medens det vilde være istand til aldeles at ødelægge et mindre Anlæg. De smaa Anlæg frembyde ogsaa deres Fordele. Driftsherren deeltager hyppigt som Arbeider i Produc-