Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

133 vil udlaane sin Capital, naar han ikke kan vente at faae den tilbagebetalt. — Om den, der gjør Udlaanet, siger man, at han giver Credit; om den, der modtager det, at han faaer Credit. Tidligere havde Creditten langt fra ikke den Betyd- ning som i vore Dage; deels var der ikke samlet saa store Capitaler som nu, deels var der ogsaa efter den Form, under hvilken Industrien dengang bevægede sig, en langt mindre Trang til dem. Hertil kom endnu, at den retsløse Tilstand, som var almindelig, gjorde det vanske- ligt at tvinge en uefterrettelig Skyldner til at opfylde sine Forpligtelser. — Hvorlidet man tidligere forstod Credittens Væsen og Betydning, fremgaaer tydeligt deraf, at man i hele Middelalderen ansaae det for utilladeligt, at betinge sig en Rente for Udlaanet af en Pengesum. Senere have disse Forhold aldeles forandret sig. Der findes nu en stor Overflødighed af Capitaler, som for en Deel besiddes af Personer, som enten ikke selv ville anvende dem, eller som mangle de Egen- skaber, der ere nødvendige for at dette kan skee paa den hensigtsmæssigste Maade; paa den anden Side har Industrien antaget en saa storartet Charakteer, at den bestandigt har Brug for Here Capitaler, og der er en Mængde Industridrivende, som ere begjærlige efter at give deres Bedrift et større Omfang, end deres egne Hjælpekilder tillade; endelig er Faren for, at Skyldnerne ikke skulle opfylde deres Forpligtelser nu meget mindre end dengang, baade fordi det ved en bedre Udvikling af Retsinstitutionerne er blevet lettere at tvinge en uefter- rettelig Skyldner hertil, og fordi industriel Redelighed nu er en Egenskab, som i langt høiere Grad gjennemtrænger den hele Befolkning. Som en Følge heraf har Creditten