Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

138 Creditten, idet man enten har ventet større Hjælp af den. end den kan yde, eller man igjennem den har paatåget sig større Forpligtelser, end man kan opfylde. Hvor store 1 orstyrrelser saadanne Griser end føre med sig, er det dog indlysende, at man ikke fra dem kan hente nogen Ind- vending imod en besindig og maadeholden Brug af Cre- ditten. Udlaan faae forskjellige Navne efter Beskaffenheden al den Capital, der udlaanes: om flydende Capi taler siger manialmindelighed, at de udlaanes; om faste Capitaler derimod, at de bortforpagtes eller udleies. Den første Benævnelse bruges især, naar Laantageren selv vil benytte dem som Erhversmiddel; den sidste derimod, naar Laa- neren vil anvende den laante Gjenstand umiddelbart ti] sit eget personlige Brug; der er dog ikke nogen fast Talebrug i denne Henseende. Uagtet alle disse For- mer al Udlaan hvile paa Creditten. taler man ialniin- delighed kun om den, naar der bliver udkant fly- dende Capital, hvilket ialinindelighed skeer under Formen af en Pengesum. Undertiden modtager man Laanet i Form af en vis Mængde Varer, paa hvilke man, som det kaldes, faaer Credit; men da de vurderes i Penge, og man forpligter sig til at tilbagebetale disse, er det i Virkeligheden et Laan af Penge. Den Omstæn- dighed, at det ialinindelighed er under Formen af Penge at man modtager Laan, har bevirket, at man ogsaa kalder Laanemarkedet for Pengemarkedet og siger, at Penge ere dyre eller billige, eftersom Rentefoden er høi eller lav. Vi skulle senere paavise, hvor unøjagtige disse Udtryk ere, <»g hvor let de kunne give Anledning til Misforstaaelser. Efter den Sikkerhed, som Laantageren giver for at oplyide sine Forpligtelser, gjør man Forskjel paa