Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

142 danne Foretagender faae en vis Lighed med indu- strielle Anlæg, der bestyres for Statens Regning, og frembyde de fleste af de Mangler, som klæbe ved disse, en kostbar Administration, en ringe Driftighed, Ligegyl- dighed for smaa Tab og smaa Gevinster o. s. v. Det bedste Middel mod disse Ulemper vilde maaskee være, at Bestyrelsen ikke eller dog kun for en ringe Deel blev lønnet med faste Indkomster men med en vis Andeel af det Overskud, som blev bragt tilveie. Herved vilde vel dens egen Interesse være mere nøie sammenknyttet med Foretagendes oieblikkelige heldige Gang, men ogsaa kun med den øieblikkelige, og det kunde let afgive en Fristelse til strax at bringe en stor Gevinst tilveie paa Fremti- dens Bekostning, f. Ex. ved at lade den faste Capital forfalde, en Fare, som kun kunde forebygges ved en meget aarvaagen Control, som det vilde være vanskeligt at ud- øve. — Da A. Smith skrev sit Værk, havde Actieselska- berne langt fra det Omfang og den Betydning, som de senere have faaet, og han manglede derfor tilstrækkelig Erfaring til at bedømme deres Hensigtsmæssighed • men han har dog liavt en klar Forestilling om de Ufuldkom- menheder, der følge af deres Organisation, og lian har derfor meent, at de kun vilde gjøre god Nytte i saadanne Tilfælde, hvor Forretningerne kunde udføres efter visse bestemte Regler, fra hvilke man kun sjeldent behøvede at alvige, som ved Dannelsen af Banker, Assuranceselskaber og andre lignende*). Om ogsaa senere Erfaringer have viist, at denne Frygt har været overdreven, kan det dog ikke negtes, at disse Selskaber bedst egne sig for saadanne Forretninger, *) A. St. S. 340.