Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

146 stattes saaledes af Forbrugernes Indkomster, Capifalen bevares uformindsket, og Productionen kan gaae sin rolige og uforstyrrede Gang. — Saadanne Forsikkrings- anstalter, som i den senere Tid ere blevne mere og mere almindelige for alle Ulykkestilfælde, der med nogen Sik- kerhed lade sig beregne, som Søskade, Ildsvaade, o. s. v., ere derfor meget nyttige. I den nyere Tid have de faaet en Anvendelse, som vel ikke er af Vigtighed for Productionen, men som i andre Henseender udøver stor Indflydelse paa de oecono- rniske Forhold, og som det derfor maa være tilladt her at omtale med nogle faa Ord. Det er Livsforsikkringer og Livrenter. I begge Tilfælde forsikkrer man paa en vis Maade sit Liv. men dog med den Forskjel, at der i første Tilfælde udbetales en Sum, naar man døer; i sidste derimod en aarlig Sum, enten saalænge man lever eller i en vis Aarrække. I begge Tilfælde hæves man ud over den Usikkerhed med Hensyn til sine oeconomiske Forhold, som er en Følge af Uvisheden om, naar man vil døe. En Mand ønsker f. Ex. at efterlade sin Familie en vis Formue efter sin Død; men da han ikke veed, hvorlænge han vil leve, kan han ikke gjøre nogen rimelig Beregning over, hvormeget han aarligt skal spare for at opnaae sit For- niaal. Dersom han døer tidligt, vil lian ikke engang med den største Sparsommelighed faae sit Ønske opfyldt, og dersom han lever længe, vil han maaskee senere finde, at han har paalagt sig langt større Offere, end han havde behøvet. Men det, som er tilfældigt for en Enkelt, bliver regelmæssigt for en stor Mængde. Dødeligheden folger i det Hele saa bestemte Love, at man for en stor Mængde Mennesker med en temmelig stor Nøjagtighed kan be-