Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

168 rigeligt strømme ind i Landet. Da nu forarbeidede Va- rer have en større Værdi end de raae Stoffer, af hvilke de ere gjorte, vilde dette Resultat fremkomme, naar man saa- vidt som muligt kun udførte hine og paa den anden Side kun indførte disse. Dersom Forholdenes naturlige Udvik- ling ikke førte dette Resultat med sig, maatte man frem- tvinge det ved kunstige Midler. De Forholdsregler, som man i denne Hensigt bragte i Anvendelse, kunne henføres til følgende 3 Classer. 1) man vanskeliggjorde Indførselen af fremmede In- dustrigjenstande, enten ved ligefrem at forbyde den, eller ved at belægge den med en mere eller mindre høi Told. Uagtet Indførselsforbud ingenlunde vare sjeldne, vare de dog ikke det sædvanlige Middel; iahnindelighed indskræn- kede man sig til Indførselstold. Da de udenlandske Varer nødvendigviis maatte fordyres med hele det Beløb, som Tolden udgjorde, og da de Fabrikanter, som frembragte In- dustrigjenstandene i Landet selv, vare fritagne for denne Fordyrelse, kunde de her sælge deres Varer til en bil- ligere Priis end den, til hvilken hine kunde sælges, og, dersom Tolden iøvrigt var høi nok, maatte Indførselen af dem saaledes nødvendigviis ophøre. 2) man vanskeliggjorde Udførselen af raae Stoffer enten ved Udførselsforbud, som dog sjeldnere bleve bragte i Anvendelse, eller ved at belægge den med Told. Da Tol- den var en Afgift, for hvilken man var fritaget, naar de raae Stoffer forbleve i Landet selv, maatte den bevirke, paa den ene Side, at de indenlandske Fabrikanter kunde blive forsynede med dem i større Mængde og maaskee ogsaa til billigere Priser, og paa den anden Side, at det kunde blive niere vanskeligt for de udenlandske Fabri- kanter, at erholde dem i tilstrækkelig Mængde.