Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

170 skjøndt i mindre Omfang, for at beskytte de Industri- grene, som frembringe raae Stoffer. Beskyttelsessystemet i denne mere indskrænkede Fonn bestaaer endnu i de fleste Lande, tildeels i et temmeligt stort Omfang. Meningerne om dets Hensigtsmæssighed ere i høi Grad deelte; medens Nogle ansee det for en vig- tig Betingelse for Nationernes oecononiiske Udvikling, ei- der Andre, som aldeles fordømme det, og betragte et al- deles modsat System — Frihandelssysteniet —. ifølge hvilket ethvert Folk uden Indblanding fra Statens Side, skal have Ret til at sælge og kjobe, hvor det finder det fordelagtigste Marked, som den naturligste og hensigts- mæssigste Grundvold for den oeconomiske Udvikling. Hvor er nu Sandheden ? For at afgjørø dette Spørgsmaal, maae vi først gjøre os det aldeles klart og tydeligt, hvad der er det egentlige Formaal for al oecønomisk Virksomhed; og dernæst under- søge om dette Formaal bedst kan opnaaes ved Beskyttelses- systemet eller ved Frihandelssystemet. — Vor oeconomiske Virksomhed har ikke noget andet Formaal end at forsyne os med Midler til at tilfredsstille vore Fornødenheder, og i jo større Omfang- den gjør dette, desto mere fuldstændigt opfylder den ogsaa sin Hensigt. Spørgsmaalet bliver alt- saa kun, om det ene af disse Systemer i denne Henseende har et afgjort Fortrin for det andet. Ved Besvarelsen af det maa det fastholdes, at vi paa en dobbelt Maade kunne forsyne os med vore Eorbrugs- gjenstande, enten ved selv umiddelbart at frembringe dem. eller ved at tilbytte os dem og betale dem med andre Gjenstande, som vi ikke have frembragt til vor egen umid- delbare Forbrug, men kun i den besternte Hensigt at an- vende dem som Byttemidler. I begge Tilfælde forbruge