Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

172 for heller ikke finde Sted; men de enkelte Lande ere i et meget ulige Omfang i Besiddelse af de forskjellige Betingelser for Production«!. De climatiske og geologiske Forhold ere i høieste Grad forskjellige; Nationerne selv ere i Be- siddelse af en forskjellig industriel Udvikling, og ethvert Land er derfor ikke lige skikket til alle Arter af Produc- tion. Naar nu de enkelte Lande dele Arbeidet imellem sig paa en saadan Maade, at ethvert af dem udelukkende eller dog fortrinsviis beskjæftiger sig med de Retninger, til hvilke enten dets særegne Naturforhold eller Befolkningens eien- dommelige Udvikling nærmest kalder det. vil Følgen heraf være, at det samlede Udbytte al' deres forenede Arbeide vil blive langt større, end det vilde være, dersom hvert enkelt for sig anvendte sit Arbeide i alle Retninger og altsaa ogsaa i saadanne, med Hensyn til hvilke det var blottet for gunstige Betingelser; og naar nu dette samlede Udbytte fordeles imellem dem i Forhold til det Arbeide, med hvilket de have bidraget til Tilveiebringelsen af det, vil den Andeel, som tilfalder ethvert af dem, indeholde langt tiere Gjenstande. end det kunde have været Tilfældet, der- som det selv umiddelbart skulde have frembragt dem alle ved sit eget Arbeide. — Uagtet dette er tydeligt nok, vil et Exempel rnaaskee ikke være overflødigt. Lad os tænke os, at Danmark er i Besiddelse af særdeles gunstige Betingelser med Hensyn til Frembringelsen af Korn, Eng- land derimod med Hensyn til Frembringelsen af Bornulds- tøier, saa at man f. Ex. i Danmark kan frembringe 200 Tdr. Korn med 100 Dages Arbeide, i England derimod kun 100 Tdr.; men at man paa den anden Side i Eng- land med 100 Dages Arbeide kan frembringe 1000 Alen Bomuldstøi, i Danmark derimod kun 500. Dersom disse Lande nu dele Arbeidet saaledes imellem sig, at England