Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
179 glemme, at den kun skal anvendes som et Middel til Folkets industrielle Opdragelse, og derfor søge at ordne den paa en saadan Maade, at dette Fonnaal kan op- naaes. Den skal derfor være maadeholden, saa at den vel beskytter imod Udlandets Concurrence, men dog ikke gjør den umulig, for at man ikke saaledes skal berøve den indenlandske Industri den Spore til Udvikling, som en saadan Concurrence kan afgive; den skal være syn- kende, fordi det er dens Hensigt at være et Opdra- gelsesmiddel, og kun vedvare, indtil den kan undværes. Forbud imod raae Stoffer maae aldrig bringes i Anven- delse; Indførselsforbud og Udførselspræmier kun ganske undtagelsesviis og midlertidigt, og hine skulle saasnart som muligt gaae over til en passende Indførselstold. — Denne maa aldrig hvile paa raae Producter, fordi man derved hindrer de Industridrivende i at forsyne sig med dem paa de billigste Vilkaar, og fordi de Industrigrene, som frembringe dem, finde den bedste Beskyttelse i en betydelig Udvikling af Manufacturindustrien. Vi see saaledes her to modsatte. Anskuelser lige- overfor hinanden. hvert med sit særegne Fonnaal; Fri- handelssystemet, der gjør Øieblikkets Fordringer gjæl- dende og forlanger den Ordning af Industrien, som er istand til at sikkre os det rigeste Udbytte af vor oeconomiske Virksomhed, og Beskyttelsessystemet, som især lægger Vægt paa en mangfoldig Udvikling af det industrielle Liv, der kan sætte et Land istand til, idet- mindste til en vis Grad, at være sig selv nok, og sikkre en mere stadig og regelmæssig Forsyning og Afsæt- ning, og som tillægger denne Udvikling en saa stor Betydning, at det anseer det for rigtigt, at man frem- tvinger den ved kunstige Forholdsregler og betaler den 12*