Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

182 sine Bomuldsvarer, eller det istedetfor frembringer Korn, for hvilket det tilbytter sig hine; men det er ingenlunde ligegyldigt, om det maa anvende mere Arbeide, end der er nødvendigt, for at blive forsynet med dem. Man kan ikke tillægge det nogen Vægt, at en mere mangfoldig Udvikling giver Anledning til Afbenyttelse af Natur- kræfter og personlige Talenter, som ellers vilde blive ube- nyttede; thi ogsaa disse ere kun Midler, og dersom Bru- gen af dem vil modarbeide det Formaal, i hvilket de anvendes, er den forkastelig; dersom Afbenyttelsen af dem forværrer vor Tilstand istedetfor at forbedre den, er den ikke productiv men forødende. Der er dog Intet mere indlysende, end at et Land vilde bære sig daarligt ad, dersom det f. Ex. vilde drive et Sølvbjergværk, naar et Udbytte af en Værdi af 1000 Rdlr. kun kunde bringes tilveie ved en Udgift af 1100 Rdlr., uagtet Naturkræfter, som ellers vilde være unyttede, saaledes kom til Anvendelse, og uagtet Befolkningens industrielle Færdigheder derved vilde blive udviklede i en ny Retning. — Men det er netop et saadant Resultat, som Beskyttelsessystemet fremtvinger; naar det er meget maadeholdent, belægges de Industrigjenstande, som vi indføre fra Udlandet, med en Beskyttelsestold af 10 pCt. Dersom de fremmede Varer blive indførte, og Tolden altsaa bliver indbetalt i Statskassen, er dette ikke lige- frem et Tab, det kan være en uhensigtsmæssig Beskat- ningsmaade; men Staten anvender det indkomne Beløb til Statsudgifterne og vil derfor ad andre Veie opkræve saa- meget Mindre i Skat. I dette Tilfælde opfylder Beskyttel- sessystemet imidlertid ikke sin Hensigt. Dette vil kun skee, naar de fremmede Varer ikke blive indførte, men man istedetfor bruger Producter, der ere frembragte i Landet