Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

190 engang er bestaaende, og at det endnu tildeels i et stort Omfang er bevaret i de fleste Lande. Ilvor megen Vægt man nu end kan være tilbøielig til at lægge paa dette Hensyn, er det dog indlysende, at det maa have sine Grændser; Beskyttelsessystemet bestaaer kun paa det hele Folks Bekostning, hvis oeconomiske Ud- vikling det hindrer. Dette er idetmindste et ligesaa vigtigt Hensyn, som paa ingen Maade tør oversees. Disse mod- satte Interesser synes bedst at kunne forsones, naar Staten langsomt og gradviis formindsker Beskyttelsen, indtil den omsider aldeles kan ophøre. Dersom den industrielle Be- folkning ikke kan fortsætte sin tidligere Virksomhed under en gradviis synkende Understøttelse, bliver den paa denne Maade istand til efterhaanden og uden betydelige Tab at vænne sig til den nye Tingenes Orden: den faste Capital bliver ikke fornyet, ligesom den bliver slidt; den flydende Capital bliver efterhaanden ført over til anden Anvendelse; Arbejderbefolkningen i disse Industrigrene bliver lidt efter lidt formindsket, da ingen nye Arbeidere træde istedetfor dem. som gaae bort; den hele Overgang kan saaledes linde Sted paa en lempelig Maade uden betydelige Tab eller store Forstyrrelser, medens dog den øvrige Befolkning efterhaanden bliver istand ti] at forsyne sig med sine Forbrugsgjenstande paa mere billige Betingelser. — Undertiden har Resultatet af en saadan Forandring været aldeles modsat af det, man havde ventet. Dersom de paagjældende Industrigrene kun nogenlunde egne sig for Landets Forhold, faae de ofte en langt større Udvik- ling, efterat Beskyttelsen er blevet formindsket. Tidligere havde de ligesom Eneret paa at forsyne det indenlandske Marked, hvilket nu bliver aabnet for Udlandet; for at ud- holde den Concurrence, som saaledes opstaaer, nødes de til