Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

201 foraarsage, ere de dog uden nogen væsentlig Betyd- ning for Productionens Gang i det Hele. Ved at ind- skrænke den fri Concurrence vilde man paaføre, sig langt større Onder, og der er kun et Middel til at undgaae dem, nemlig en mere besindig Overveielse af de Fore- tagender, paa hvilke man indlader sig. Foruden de foregaaende Indvendinger har man endnu fremført en, som er af langt større Betydning og Omfang, nemlig den, at den friConcurrence har bidraget til at forværre de arbeidende dassers Kaar. Man indrømmer vel, at den har givet Productionen et hidindtil ukjcndt Omfang, at den har været den væsentlige Aarsag til alle de store Forbedringer, som i saa høi Grad udmærke den nyere Tid ; men man paa- staaer tillige, at den ved at gjøre Egennytten til det sty- rende Princip i Industrien har bevirket, at den forøgede Production kun er kommet Enkelte tilgode, medens den store Mængdes Tilstand i høi Grad er blevet forværret. Arbeidets Deling skal have udøvet en skadelig Indflydelse paa Arbejdernes intellectuelle og physiske Udvikling og berøvet deres Stilling sin Selvstændighed; Maskinerne skulle liave bevirket en Nedsættelse af Arbeidslønnen; de store industrielle Anlæg have fortrængt de smaa og derved bragt Industrien i enkelte Driftsherrers Haand, som for at kunne undersælge hinanden bestandigt nedsætte Arbeids- lønnen. Det bliver saaledes paastaaet: „at man ikke kan drage i Tvivl, at offentlig Elendighed er en stor social Kjendsgjerning, som er ejendommelig for de nyere Stater, og som udbreder sig mere og mere i samme Grad som Civilisationen“ *). Da det nye Princip, som især udmærker det industrielle Liv i vore Dage, er den fri Concurrence, *) Blanqui: Historie d’ écon. polit. T. 2. S. 276.