Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
203 danne Kjendsgjerninger. Da England er det Land, som meest er paavirket af den nyere Tids industrielle Udvikling, og som, idetmindste blandt europæiske Lande, frembyder den meest udstrakte Concurrence, ville Kjendsgjerninger, som ere hentede derfra, især være lærerige. Macaulay*) meddeler flere Oplysninger om Til- standen i England i Slutningen af det 17de Aarhundrede. Paa den Tid udgjorde Dagleierclassen paa Landet omtrent 4/s af hele den engelske Almue, og dens oeconomiske Forhold ere derfor vel skikkede til at udbrede Lys over den almindelige Tilstand dengang. Den sædvanlige Ar- beidsløn synes at have været 4 shilling ugentligt, i enkelte I ilfælde lidet høiere, dog neppe nogensinde over 7 sh. I vore Dage vilde en Arbeider i England, som kun fortjente 7 sh. ■om Ugen være i en Tilstand, som vilde saare den humane Følelse. Den sædvanlige Arbeidsløn for en Dagleier paa Landet er nu 12—14, ja vel endog 16 sh. En lignende Forandring er der ogsaa foregaaet med Haandværkernes Lou. som ogsaa siden den Tid er blevet ineer end for- dobblet. — Arbeidslønnen udtrykt i Penge er nu vist- nok i og for sig ikke et tilstrækkeligt Vidnesbyrd om Ar- beidernes forbedrede Kaar, da denne ikke bestemmes efter den Mængde Penge, de erholde, men efter den Mængde Varer, de kunne kjøbe for disse Penge; det er imidlertid meget langt Ira at være Tilfældet, at de Gjenstande. som Ar- beiderbefolkningen forbruger, skulde være stegne til den dob- belte Priis siden den Tid. Enkelte Ting ere vel stegne i Priis, som f. Ex. Kjød: men det var dog dengang saa dyrt, at de Heste Familier næsten aldrig spiste det; Hvede derimod, som ’) History of England. T. I. Chap. 3