Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

7 paa en eller anden Opfindelse eller technisk Forbedring, uden omsider selv at høste Nytte af deres Anstrengelser. Den daglige Erfaring giver i det Smaa Exempler nok herpaa. Det er saaledes bekjendt, at Forfærdigelsen af Mesterstykker, som netop udmærke sig ved en mere kunstfærdig Udførelse, iahnindelighed er forbundet med Tab. Det er paa den anden Side endnu hyppigere, at man ved den Production, som foretages i et oeconomisk Formaal, i høi Grad tilsidesætter Fordringerne til Skjøn- hed og technisk Fuldendthed. Verden er oversvømmet med slette og stygge Varer. Om det teclmiske og det oeconomiske Moment i Productionen end ikke holde Skridt med hinanden, er det dog langt fra at være Tilfældet, at de altid ere adskilte. Tvertimod, ligesom Kunstneren ved Siden al sin Bestræ- belse for at frembringe noget Skjønt, ialmindelighcd tillige har det Formaal at begrunde en oeconomisk Virksomhed, saaledes udvikle de Industridrivende ofte ved Siden af deres oeconomiske Formaal tillige en Stræben efter at give deres Producter Skjønhed og technisk Fuldendthed, og det er endogsaa denne Stræben, som ofte giver det industrielle Arbeide sin bedste Tiltrækning. Om den teclmiske Pro- duction tillige er oeconomisk eller ei, afhænger alene af den Kunstsands, der lindes hos den Befolkning, af hvilken Producterne skulle forbruges. Dersom Kunsten leverer Producter, paa hvilke Ingen forstaaer at sætte Priis, maa Kunstneren nødvendigviis leve i Trang; dersom Haand- værkeren giver sine Producter en Fuldendthed, som Ingen har Brug for, kan han ikke vente at faae sit Arbeide betalt. Paa ethvert Trin af Udvikling sætter man imid- lertid Priis paa en vis Slags Skjønhed. Der er intet Folkeslag saa raat og uciviliseret, at det ikke har