Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

216 det, er meget kort. Rigdom er ialmindelighed ikke et For- maal men et Middel, og naar man ikke længere kan benytte den som et saadant, er Besiddelsen uden Tiltrækning. — I andre Lande, i hvilke Eiendomsretten vel tlieoretisk er an- erkjendt, men hvor den paa Grund af Feil i Statsinstitutio- nerne ikke finder Sted, fordi der ikke er Eiendomssikker- hed, fremkommer der lignende Resultater, og et af de vig- tigste Midler, somRegjeringen kan bringe i Anvendelse for igjen at forbedre den oeconomiske Tilstand, vil være at be- virke, at Enhver uforstyrret kan være i Besiddelse af Frug- terne af sit eget Arbeide. Eiendomsretten fremgaaer ligesom instinctmæssig af vor Natur; den skylder ikke de positive Love sin Oprin- delse ; men den er gaaet forud for dem. Begrebet af „Mit og Dit“ er et af dem, der først udvikle sig, og endogsaa hos de meest uciviliserede Folkeslag træder den mere eller mindre stærkt frem. Oprindeligt indskrænker den sig til Raadighed over det, vi selv have frembragt ved vort Ar- beide. Da dette er en Yttring af vor Personlighed, og da vi ved de Forandringer afNaturgjenstandene, som vi bevirke, ligesom optage dem indenfor vor Personligheds Omraade og gjøre dem til vor egne, er det ogsaa naturligt, at de tilhøre os selv, at vi kunne raade over dem, som vi ville. Men heraf følger igjen, at vi kunne overlade Raadigheden over dem til Andre, og at den Eiendom, man har erhvervet sig ved Gave, Bytte eller anden frivillig Contract, er ligesaa retmæssig, som den man umiddelbart har erhvervet ved sit eget Arbeide. — Det er imidlertid langtfra, at al Eiendom er udsprunget af en saa retmæssig Kilde; der bestaaer tvcrtimod overalt en Mængde Eiendomme, som tidligere ere erhvervede ad en heel anden Vei. 1 Oldtiden og i Middelalderens lovløse Tider, da Retten havde sit Sæde i