Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

252 synes der ikke at være Gtændser. Man tør ikke glemme, at al oeconomisk Virksomhed udgaaer fra Mennesket. Hans Bestræbelser vilde vistnok være utilstrækkelige uden Naturens Medvirkning , men det menneskelige Arbeide er det store Drivhjul, der sætter denne i Bevægelse, forsaavidt den er et Middel for menneskelige Formaal. Men Na- turen understøtter os mere, ligesom vi bedre forstaae at benytte den. Hele Menneskeslegtens oeconomiske Udvik- ling er et Beviis herfor. I den oprindelige Tilstand , da Naturkræfterne endnu næsten ere uberørte af Mennesket, er hans Tilstand mangelfuld og usikker; han kan ikke en- gang benytte de rigeste Naturkræfter, fordi han er for svag til at beherske dem. Den Jord, der i og for sig ei den frugtbareste. maa ligge unyttet, fordi den er bedækket med Urskove eller belagt med henskyllet Alluvium, og fordi besværlige Rydninger og kostbare Vandafledninger, som overstige Befolkningens Kræfter, ere nødvendige for at den kan blive dyrket; man maa istedetfor opdyrke de højt- liggende lette Jorder, som vel ere mindre frugtbare men heller ikke frembyde Hindringer, som næsten gjøre Dyrk- ningen umulig. Først senere, efterat Folkemængden er voxet og blevet udrustet med bedre Hjælpemidler, bliver det muligt at binde an med de frugtbareste Jorder, og at afvinde dem et større Udbytte*). Man vil bedst danne sig en Forestilling om den Ind- flydelse; Menneskets Udvikling udøver paa Productionens Omfang ved at betragte et Land, der først har udviklet sig i den nyere Tid, og hvis Udviklingshistorie man kan forfølge Skridt for Skridt, f. Ex de norda mericanske Fri- stater. For 300 Aar siden levede der maaskée ikke saa- *) Carey: The Past, the Present and the luture. S. 24 og Polit. Econ. T. I. S. 38.