Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

300 i kortere ellev længere Tid kan afvige fra Productions- omkostningerne. Naar man derfor siger, at det er disse, som bestemme saadanneGjenstandes Værdi, maa dette ikke forstaaes saa- ledes, som om de i ethvert enkelt Tilfælde gjør det? men det vil kun sige, at de danne det Midtpunct, om hvilket alle Forandringer af den bevæge sig, saa at den undertiden er ligesaaineget over det, som den til andre Tider er under det, og at de saaledes kun be- stemme Tingenes Værdi i det Hele taget. — Uagtet Ha- vet altid er i Bevægelse, og noglePuncter bestandigt staae høiere end andre, siger man dog, at det danner en Plan; fordi intet Punct bestandigt er høiere end noget andetø men de alle snart ere over, snart under den ideale Plan^ man kan tænke sig*). Paa en lignende Maade kan man sige, at Værdien af de Gjenstande, som frit kunne frem- bringes, svarer til Productionsomkostningerne. Efter den Maade, paa hvilken Værdien altsaa danner sig, er det indlysende, at Ombytningen ikke altid kan finde Sted paa Betingelser, der ere lige gunstige for Alle. Sær- egne Tidsforhold udøve i denne Henseende en stor Ind- flydelse til Fordeel for Nogle, men ligesaaineget til Skade for Andre. Dette er utvivlsomt uheldigt, da det ikke alene vilde være billigt men ogsaa nyttigt, om Alle uforstyrrede af tilfældige Omstændigheder kunde nyde Frugten af deres Anstrengelser. Denne Slags Uheld følge imicllertid^ined alle menneskelige Forhold; om ogsaa Tilfældet i det Hele taget udøver en mindre Indflydelse, spiller det deri- *) J. S. Mill.: Polit. Econ. T. 1. S. 553.