Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
323 Værdi, og man altsaa for en mindre Mængde af dem erholder en stor Mængde af andre Ting, ere Priserne lave, og omvendt, at Priserne ere Iiøie, naar Pengene have en lav Værdi, og man altsaa maa betale en større Mængde af dem for andre Ting. Man bruger tillige dette Udtryk i en anden Be- tydning , for nemlig at betegne den større eller mindre Rente, man maa betale for Brugen af en Pengesum. som man erholder tillaans. Alle Ilydende Capitaler laanes ialmindelighed ud under Formen af Penge, og Laanemar- kedet. hvor Laan søges og udbydes, kaldes ogsaa Penge- markedet. Naar Laan kun kunne erholdes paa mere byrdefulde Vilkaar, siger man, at de ere dyre, og i modsat Fald, at de ere billige. Det er imidlertid indlysende, at Pengenes Værdi i Modsætning til alle andre Ting, og den Pengeafgift, som man maa betale i Leie for Brugen af en vis Pengesum, ere to aldeles forskjellige Forhold, og at man kun frembringer Forvirring og Misforstaaelse ved at anvende det samme Udtryk for at betegne dem begge. I Virkeligheden har Rentefodens Høide aldeles Intet at gjøre med Pengenes Værdi; da Renten betales i Penge, ligesom den laante Capital er modtaget i dem, ville de begge paa- virkes paa samme Maade af Forandringer i deres Værdi. Dersom Laantageren kan sige, at Penge ere dyre, fordi han maa betale flere end sædvanligt i Leie for den Pengesum, han laaner, kan Laangiveren med samme Ret sige, at de ere billige, fordi han modtager flere end tidligere i Leieafgift for sit Udlaan. I daglig Tale er denne Unøjagtighed i Talebrugen af mindre Vigtighed, navnlig naar man først kjender den; men i videnskabelige Undersøgelser kan en saadan Dobbelthed i Betydningen 21*