Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
323
Værdi, og man altsaa for en mindre Mængde af dem
erholder en stor Mængde af andre Ting, ere Priserne lave, og
omvendt, at Priserne ere Iiøie, naar Pengene have en lav
Værdi, og man altsaa maa betale en større Mængde af
dem for andre Ting.
Man bruger tillige dette Udtryk i en anden Be-
tydning , for nemlig at betegne den større eller mindre
Rente, man maa betale for Brugen af en Pengesum. som
man erholder tillaans. Alle Ilydende Capitaler laanes
ialmindelighed ud under Formen af Penge, og Laanemar-
kedet. hvor Laan søges og udbydes, kaldes ogsaa Penge-
markedet. Naar Laan kun kunne erholdes paa mere
byrdefulde Vilkaar, siger man, at de ere dyre, og i modsat
Fald, at de ere billige. Det er imidlertid indlysende, at
Pengenes Værdi i Modsætning til alle andre Ting, og den
Pengeafgift, som man maa betale i Leie for Brugen af en
vis Pengesum, ere to aldeles forskjellige Forhold, og at
man kun frembringer Forvirring og Misforstaaelse ved at
anvende det samme Udtryk for at betegne dem begge. I
Virkeligheden har Rentefodens Høide aldeles Intet at gjøre
med Pengenes Værdi; da Renten betales i Penge, ligesom
den laante Capital er modtaget i dem, ville de begge paa-
virkes paa samme Maade af Forandringer i deres Værdi.
Dersom Laantageren kan sige, at Penge ere dyre, fordi
han maa betale flere end sædvanligt i Leie for den
Pengesum, han laaner, kan Laangiveren med samme Ret
sige, at de ere billige, fordi han modtager flere end
tidligere i Leieafgift for sit Udlaan. I daglig Tale er
denne Unøjagtighed i Talebrugen af mindre Vigtighed,
navnlig naar man først kjender den; men i videnskabelige
Undersøgelser kan en saadan Dobbelthed i Betydningen
21*