Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

325 andre Ting, da Enhver som indfinder sig paa Markedet for at kjøbe, gjør sin Efterspørgsel virksom ved de Penge, han byder i Betaling; ligesom Enhver, der byder Varer tilfals, forlanger Penge for dem. For tydeligt at see, hvorledes Forholdet imellem disse to Momenter bestemme Pengenes Værdi. vil det være rigtigt at tænke sig en Til- stand, hvor alle Betalinger alene afgjøres med rede Penge; i det virkelige Liv er dette ikke Tilfældet, da Creditten paa mange Maader bliver anvendt som Betalingsmiddel, hvorved Forholdene blive mere indviklede, og det bliver mere vanskeligt, at see Sagen i sin hele Simpelhed. Da Penge i og for sig ikke tilfredsstille nogen For- nødenhed men kun yde Tjeneste som Omsætningsmiddel, og kun forskaffe Besidderen Nytte ved at sætte ham istand til at forsyne sig med andre Ting, kunde det synes rimeligt, at den hele Mængde Penge, som findes i et Land, ogsaa bestandigt maa blive udbudt, og at Til- buddets Størrelse altsaa maa svare til den tilstedeværende Mængde; og da de ædle Metaller, forsaavidt de ikke an- vendes til Forbrugsgjenstande, kun gjøre Nytte ved at anvendes som Penge, kunde det fremdeles synes rimeligt, at enhver Forandring i deres Mængde i et Land, enten ved Indstrømning fra eller Udstrømning til Udlandet, ogsaa maa bevirke en Forandring i Pengenes Mængde og derved tillige af Pengetilbuddets Størrelse. Denne An- skuelse er meget almindelig, men den er urigtig. Paa den ene Side kan der være en stor Mængde Penge, som ikke bliver udbudt: Pengesummer f. Ex. som ere sammensparede, og som henligge unyttede; de store Beholdninger, som opbevares i offentlige og private Kasser, og som vente paa en Anvendelse, udøve ingen Indflydelse paa Tilbuddet,