Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
 men af den omløbende Pengemasse, det vil sige af de Penge, som Befolkningen anvender til at kjøbe de Gjen- stande, for hvilke den har Brug, hvad enten det er Varer eller Arbeidspræstationer. Paa den anden Side afhænger Efterspørgselen efter Penge af alle de Gjenstande (Varer eller Arbeidspræsta- tioner), som udbydes paa Markedet, for at ombyttes imod dem. Efterat de nemlig ere bievne det almindelige Om- sætningsmiddel, forlanger Enhver de Producter, som han byder tilfals, betalte med dem, fordi de give ham en almindelig Anviisning, ved hvilken han kan forsyne sig med de Gjenstande, for hvilke han har Brug. Det er altsaa Tilbuddet af Varer og af Arbeidspræstationer, for Kortheds Skyld ville vi kalde det Varetilbuddet, som udgjør Efterspørgselen efter Penge. Pengetilbuddet paa den ene og Varetilbuddet paa den anden Side udgjøre saaledes Efterspørgsel efter hinanden. De inaae nodvendigviis ombyttes imod hin- anden ; de omløbende Penge have nemlig ingen anden Bestemmelse end at afgive et Byttemiddel, ved hvilket Enhver kan forskaffe sig de Gjenstande, af hvilke han ønsker at komme i Besiddelse; og Befolkningens produc- tive Virksomhed er først tilendebragt, naar Udbyttet af den er realiseret i Penge, og det saaledes har antaget en Form. som sætter Enhver istand til at anvende det over- eensstemmende med sine personlige Formaal. Da hine to Størrelser, skulle ombyttes imod hinanden, maa deres gjensidige Værdi nodvendigviis bestemmes af det Forhold, i hvilket de staae til hinanden. Pengenes Værdi, eller, hvad der er det Samme, Varernes Friis, kan umuligen blive forandret uden en tilsvarende Forandring af hiint