Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

329 Det er en Særegenhed ved Penge, at deres Værdi, forudsat at de øvrige Forhold blive uforandrede, nøiagtigt forandrer sig i samme Grad som Tilbuddet, at den synker og stiger, ligesom dette forøges eller formindskes. Da vi tidligere talte om Bytteværdi, blev det fremhævet, at dette ikke var Tilfældet med Varer ialiniridelighed. men at nogle, der tilfredsstille en meget trængende Fornødenhed (som Kornvarer) stige i en langt høiere Grad end Tilbuddet bliver formindsket, medens andre, af hvilke Forbrugen kan ud- vides i en betydelig Grad (som Viin) synke i en mindre Grad, end det bliver forøget Penge danne i denne Henseende en Undtagelse, fordi de ere den eneste Vare, som ikke tilfredsstiller nogen bestemt Fornødenhed, og af hvilken man kun ønsker at fiormne i Besiddelse, fordi man i den har et Middel, ved hvilket man kan forsyne sig med alle andre Gjenstande. Enhver ønsker derfor at erholde en saa stor Mængde af dem som muligt; men dersom han kun faaer en mindre Mængde i Betaling for dé Gjenstande, .lian sælger, er dette ogsaa ligegyldigt, naar han kun ved Hjælp af den kan forsyne sig med andre Varer i et saadant Omfang, at han i disse faaer et billigt Vederlag for dem, han selv har solgt. — For en Enkelt er det vistnok fordeelagtigt at faae sine Producter afsatte ti! høie Priser, da lian ved at komme i Besiddelse af en større Mængde Penge end Andre, ogsaa faaer et Middel til at forskaffe sig en større Mængde Varer; men det er ligegyldigt, om Priserne ialmindelighed ere høie eller lave. Dette bevirker nemlig kun, at man regner med andre Tal, at enhver Ting koster flere eller færre Daler; men iøvrigt er det hverken til Gavn eller Skade for Nogen, da man maa betale de Gjenstande, man k jøber.