Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

22 Arbeidet er fuldført. Kongen f. Ex. og alle civile og militaire Embedsmænd ere uproductive. Deres Arbeide, hvor hæderligt og nyttigt, ja endogsaa nødvendigt det er, frembringer dog Intet, hvorfor en lignende Tje- neste senere kan kjøbes/ „Saavel nogle af de alvor- ligste og vigtigste Forretninger som nogle af de meest frivole maae henregnes til samme Classe, Lovgivere, Præster, Læger. — Skuespillere, Dandsere, Sangere. Deres Gjerning forsvinder i samme Øieblik, den er fuldført“. Dersom man vil indskrænke den politiske Oeconomi til Betragtningen af Rigdomme og kun kalde den Virk- somhed for productiv i oeconomisk Henseende, som har deres Frembringelse til Følge, er den nylig udviklede Anskuelse uden al Tvivl rigtig; thi man kan ikke kalde den personlige Opvartning, som et Tjenestety ende yder, eller den Retssikkerhed, som Retsforvaltningen forskaffer, eller den personlige Udvikling, al' hvilken et Lands Befolk- ning er i Besiddelse, o. s. v., for Rigdom, uden i høi Grad at afvige fra den sædvanlige Talebrug. Dersom man derimod udvider den politiske Oeconomies Omraade til at omfatte enhver Virksomhed fra Menneskets Side, som har til Formaal at tilfredsstille vore Fornødenheder og forøge vort Velvære, maa man ogsaa ansee ethvert Arbeide, som bidrager til at dette Formaal kan opnaaes, for productivt. Naar man nærmere vil undersøge de Skjelneniærker, som A. Smith opstiller imellem det Arbeide. han kalder productivt og det, han kalder uproductivt. indskrænke de sig til. at hiint realiseres i ydre Gjenstande, som kunne sælges, som vare nogen Tid, efterat Arbeidet er ophørt, og som kunne opsamles; medens dette derimod uiniddel-