Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Arbeidet er fuldført. Kongen f. Ex. og alle civile og
militaire Embedsmænd ere uproductive. Deres Arbeide,
hvor hæderligt og nyttigt, ja endogsaa nødvendigt det
er, frembringer dog Intet, hvorfor en lignende Tje-
neste senere kan kjøbes/ „Saavel nogle af de alvor-
ligste og vigtigste Forretninger som nogle af de meest
frivole maae henregnes til samme Classe, Lovgivere,
Præster, Læger. — Skuespillere, Dandsere, Sangere.
Deres Gjerning forsvinder i samme Øieblik, den er
fuldført“.
Dersom man vil indskrænke den politiske Oeconomi
til Betragtningen af Rigdomme og kun kalde den Virk-
somhed for productiv i oeconomisk Henseende, som har
deres Frembringelse til Følge, er den nylig udviklede
Anskuelse uden al Tvivl rigtig; thi man kan ikke kalde
den personlige Opvartning, som et Tjenestety ende yder,
eller den Retssikkerhed, som Retsforvaltningen forskaffer,
eller den personlige Udvikling, al' hvilken et Lands Befolk-
ning er i Besiddelse, o. s. v., for Rigdom, uden i høi
Grad at afvige fra den sædvanlige Talebrug. Dersom
man derimod udvider den politiske Oeconomies Omraade
til at omfatte enhver Virksomhed fra Menneskets Side,
som har til Formaal at tilfredsstille vore Fornødenheder
og forøge vort Velvære, maa man ogsaa ansee ethvert
Arbeide, som bidrager til at dette Formaal kan opnaaes,
for productivt.
Naar man nærmere vil undersøge de Skjelneniærker,
som A. Smith opstiller imellem det Arbeide. han kalder
productivt og det, han kalder uproductivt. indskrænke de
sig til. at hiint realiseres i ydre Gjenstande, som kunne
sælges, som vare nogen Tid, efterat Arbeidet er ophørt,
og som kunne opsamles; medens dette derimod uiniddel-