Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
forlange Anviisningerne udbetalte af hinanden. I Byer med en stor commerciel Udvikling har man imidlertid fundet paa en Udvei, som i høi Grad formindsker denne Ulempe. I London f. Ex. møde daglig Betjente fra de forskjellige Banker paa et bestemt Sted (clearing house) for at udvexle disses Fordringer paa hinanden, saa at kun den Forskjel, der finder Sted imellem de gjensidige Beløb, de skylde hinanden, bliver Gjenstand for contant Udbetaling. Paa denne Maade blive meget store Betalinger afgjorte med et meget ringe Beløb af Penge. — Denne almindelige Afbe- nyttelse af Laanebanker og Brug af Anviisninger finder, som allerede bemærket, kun Sted i Lande med en stor commerciel Udvikling. Hos os f. Ex. have disse Banker kun en ringe Virksomhed, og som en Følge heraf ligger der ogsaa en stor Mængde Penge unyttede i mange offentlige og private Kasser. For at Laanebankerne selv kunne høste den størst mulige Nytte af deres Virksomhed, og for at denne tillige kan udøve en stor Indflydelse paa Landets oeconomiske Udvikling, er det nødvendigt, at deres Forretninger have et nogenlunde stort Omfang. Dersom dette ikke er Til- fældet. ville de kun stifte en ringe Nytte. En Bank, som kun modtager Deposita fra Faa, er i høi Grad udsat for tilfældige Indvirkninger; den maa befrygte, at Flere paa engang forlange dem udbetalte, og den maa derfor have en uforholdsviis stor Kassebeholdning. Det. er først, naar den staaer i Forbindelse med Mange, at dens For- retninger kunne antage en saadan Regelmæssighed, at den stadig! kan have et nogenlunde stort Beløb af Deposita til sin Raadighed. Bankerne selv kunne ikke pa.a nogen umiddelbar Maade forøge deres Virksomhed, da de kun ere passive Mellemmænd, som modtage de Deposita, der