Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

382 ligesom Mynter med Lethed gaae fra Haand til Haand, og da det i flere Henseender er mere beqvemt at bruge dem, ville de, hvor man gjør Brug af dem, snart fortrænge hine af Omløbet med Undtagelse af det Beløb, som er nød- vendigt til de smaa Betalinger, som ikke kunne afgjøres med de mindste Sedler. En Seddelbank tilveiebringer og anvender væsentligt sin Bankcapital paa en lignende Maade som enLaanebank, kun gjør den Brug af andre Midler; men Bankens Credit er i begge Tilfælde Udgangspunctet. Paa Grund af denne modtager Laanebanken de overflødige Pengesummer. af hvilke Befolkningen er i Besiddelse, tillaans og udlaaner dem igjen; Seddelbanken derimod skaber ved sin Credit et nyt Omsætningsmiddel, der imidlertid i Virkeligheden ogsaa er et Laan, som den optager hos Befolkningen. Enhver Seddel, som den udsteder, er nemlig et Docu- ment, i hvilket den anerkjender sin Forpligtelse til at udbetale det Beløb al rede Penge, for hvilken den er ud- stedt, til Seddelens Ihændehaver, naar denne forlanger det. Det er derfor aldeles nøiagtigt. at man kalder det Belob af Sedler, en Bank har udgivet, for dens „Seddelgjæld“. Istedetfor at optage dette Laan under Eet, udstykker og udmynter den paa en Maade sin Credit igjennem de enkelte Sedler, den udsteder. Enhver Ihændehaver af en saadan er i Besiddelse af en Fordring paa Banken, som han, naar han giver den ud, overfører paa en Anden. •— Medens Banken saaledes paa den ene Side staaer i Gjæld for sine Sedler, har den dem paa den anden Side ogsaa tilgode. Ligesom en Laanebank kun anvender sin Bankcapital fil Udlaan, saaledes udgiver en Seddelbank ogsaa sine Sedler kun igjennem Udlaan. Den har ikke noget andet Middel til at sætte dem i Omløb; den udøver ikke nogen anden