Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

384 Pengemasse, ligesaalidt kan en Bank gjøre dette igjennem sine Sedler, saalænge disse efter det Løvte, som de inde- holde, kunne indløses med rede Penge, naar det forlanges. Denne Frygt udspringer fra en Forvexling af Banksedler, som ere indløselige paa Anfordring, med Pengesedler, som ere udstedte af Regjeringerne uden noget Løvte om deres Indløselighed. Disse to Arter af Sedler frembyde kun en ydre Lighed, forsaavidt de begge afgive et Betalingsmiddel, hvis Substants er af Papir; men iøvrigt ere de grundfor- skjellige i alle væsentlige Henseender. De uindløselige Regjeringssedler ere i Virkeligheden Papirspenge, som faae deres Værdi fra det Magtsprog, ved hvilket Staten gjør dem til lovligt Betalingsmiddel. Den er kun begrændset ved sin egen Vilkaarlighed med Hen- syn til den Mængde af dem, den vil udgive, og naar de engang ere udgivne, blive de i Omløbet, indtil den selv inddrager dem. De blive nemlig udgivne i Betaling for Varer, som Stafen kjøber, for Arbejder, som den lader udføre, og da de kun have Værdi som Omsætningsmiddel, ville Alle give dem udigjen, ligesom de modtage dem. Om Staten ogsaa i sine Kasser modtager dem i Be- taling. kan dette ikke formindske deres Mængde, da den giver dem ud paany. De kunne kun bevare deres Værdi, saalænge der ikke er en større Mængde af dem i Omlob, end det Beløb af ædle Metaller, som vilde udfordres, naar Omsætningerne bleve besørgede med disse; men Befolk- ningen liar intet Middel til at holde den indenfor disse Grændser, og saasnart de blive overskredne, vil enhver yderligere Forøgelse, som det tidligere er udviklet, bevirke en Forringelse af Sedlernes Værdi. Indløselige Banksedler derimod ere Creditpapirer, • søm Banken ikke udgiver i Betaling for Varer, som den