Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
399 skeer dét ialmindelighed ved Vexler, som ere trukne paa en betydelig Handelsplads, med hvilken de alle staae i Forbindelse. For at Betalingerne imellem forskjellige Lande kunne skee paa denne Maade. er det nødvendigt, at Fordringerne paa begge Sider opveie hinanden. Det er ikke nødven- digt, at f. Ex. Danmarks Gjæld og Tilgodehavende i Eng- land netop udgjøre det samme Beløb ; thi det kan anvende sine Fordringer paa et Sted til at betale sin Gjæld paa et andet, men i det Hele taget, i dets Forhold til alle andre Lande, maae de dække hinanden. Er dette ikke Tilfældet, maa Forskjellen nødvendigviis afgjøres ved en Forsendelse af ædle Metaller. Naar dette bliver nød- vendigt . indtræder der et nyt Forhold; Vexlerne betales nu ikke længere efter deres paalydende Værdi, men de sælges enten over eller under denne. Det Forhold, i hvilket deres virkelige Værdi afvige fra den Pengesum, for hvilken de ere udstedte, kalder man Vexelcoursen ; naar hiin svarer til deres paalydende Værdi, kalder man den pari, naar der betales Mere for dem, siger man, at den stiger, og i modsat Fald, at den synker. Dette Forhold udvikler sig paa følgende Maade. Der- som de Fordringer, et Land har paa Udlandet udgjøre et større Belob end Gjælden, som det skal betale til dette, dersom det f. Ex. skal modtage 11 Millioner Rdlr. men kun betale 10 Millioner, vil Følgen heraf være, at der vil blive udbudt Vexler til et større Beløb, end der bliver forlangt. Sælgerne maae derfor underbyde hinanden og Vexlerne ville saaledes nødvendigviis blive solgte for en mindre Pengesum, end den for hvilken de ere udstedte; Course» vil altsaa synke. Dersom derimod det modsatte