Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
399
skeer dét ialmindelighed ved Vexler, som ere trukne paa
en betydelig Handelsplads, med hvilken de alle staae i
Forbindelse.
For at Betalingerne imellem forskjellige Lande kunne
skee paa denne Maade. er det nødvendigt, at Fordringerne
paa begge Sider opveie hinanden. Det er ikke nødven-
digt, at f. Ex. Danmarks Gjæld og Tilgodehavende i Eng-
land netop udgjøre det samme Beløb ; thi det kan anvende
sine Fordringer paa et Sted til at betale sin Gjæld paa
et andet, men i det Hele taget, i dets Forhold til alle
andre Lande, maae de dække hinanden. Er dette ikke
Tilfældet, maa Forskjellen nødvendigviis afgjøres ved en
Forsendelse af ædle Metaller. Naar dette bliver nød-
vendigt . indtræder der et nyt Forhold; Vexlerne betales
nu ikke længere efter deres paalydende Værdi, men de
sælges enten over eller under denne. Det Forhold, i
hvilket deres virkelige Værdi afvige fra den Pengesum,
for hvilken de ere udstedte, kalder man Vexelcoursen ; naar
hiin svarer til deres paalydende Værdi, kalder man den
pari, naar der betales Mere for dem, siger man, at den
stiger, og i modsat Fald, at den synker.
Dette Forhold udvikler sig paa følgende Maade. Der-
som de Fordringer, et Land har paa Udlandet udgjøre et
større Belob end Gjælden, som det skal betale til dette,
dersom det f. Ex. skal modtage 11 Millioner Rdlr. men
kun betale 10 Millioner, vil Følgen heraf være, at der
vil blive udbudt Vexler til et større Beløb, end der bliver
forlangt. Sælgerne maae derfor underbyde hinanden og
Vexlerne ville saaledes nødvendigviis blive solgte for en
mindre Pengesum, end den for hvilken de ere udstedte;
Course» vil altsaa synke. Dersom derimod det modsatte