Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

422 Der er saaledes to forskjellige Kilder, af hvilke Arbejds- lønnen udredes; dersom man vil sammenfatte dem begge under en Benævnelse, vil man vanskeligt linde nogen bedre end „det Fond hvoraf Arbejdslønnen udredes Da imidlertid den Capital, som de Industridrivende anvende til at kjøbe Arbeide, udgjør den vigtigste Bestand- deel af dette, kan man gjerne for en større Nemheds Skyld betjene sig af den sædvanlige Talebrug, naar man kun erindrer, at den ikke er ganske nøiagtig. Med Hensyn til den Indflydelse, som Tilbud og Efter- spørgsel udøve paa Arbejdslønnens Høide, maa det fast- holdes, at denne ikke bestemmes af den absolute Størrelse af noget af disse Momenter men af det Forhold, i hvilket de staae til hinanden. Dersom de begge samtidigt for- øges eller formindskes i samme Grad , vil Arbeidslønnen blive uforandret. Uer er kun en Maade, paa hvilken en Forhøielse af den kan blive mulig, nemlig naar Efter- spørgselen stiger i en høiere Grad end Tilbuddet. Det er heraf indlysende, hvor meningsløse alle Forsøg paa at forhøie den uden at forandre dette Forhold rnaae være; om ogsaa Staten ved en Taxt søger at fastsætte en vis Arkeidsløn enten for at begunstige Arbeiderne eller Driftsherrerne, vil den ikke kunne overholdes, idet- mindste ikke hvor der finder en virkelig Concurrence Sted, med mindre den svarer til den, soni fremgaaer af Forholdet imellem Tilbud og Efterspørgsel. Dersom de Fond, af hvilke Arbeidslønnen skal afholdes^ikke ere tilstrækkelige tilsat alle Arbeidere kunne erholde den lov- bestemte Betaling for deres Arbeide, maa en Deel af dem blive ubeskjæftigede, men hellere end aldeles at undvære Arbeidsløn. ville de lade sig nøie med en mindre, og de ville derfor underbyde hinanden, indtil den omsider