Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

425 Varer udøver en vis Indflydelse paa Arbejdslønnens Høide, en større Betydning, end den fortjener. Ved Bedømmelsen af den maa man fastholde, at de industrielle Arbeidere ikke leve af det Arbeide, de i Øieblikket udfore, men af den Capital, som er sammensparet fra Fortiden, og som bliver anvendt til at underholde dem. Saalænge den ikke er blevet forøget, kan der umuligen finde nogen almindelig Forhøielse Sted af deres Arbeidsløn. Men Efterspørgsel efter Varer kan ikke udøve nogen Indflydelse i denne Hen- seende, fordi den ikke forandrer Capitalens Størrelse: den kan vel bestemme, i hvilken Retning Samfundet vil an- vende sine productive Kræfter, men den kan ligesaa lidt forøge Productionens Omfang, som den kan forbedre Ar- beidernes Kaar. Dersom den drager Capital og Arbeide hen til en Industrigreen, maa den, forudsat at de oecono- miske Forhold iøvrigt ere bievne uforandrede, i samme Grad føre dem bort fra andre, og dersom Arbeidslønnen som en Folge heraf bliver forlioiet i hine, maa den i samme Grad blive formindsket i disse, og den vil altsaa blive uforandret i sin Heelhed. Dersom en Industrigreen aldeles gaaer tilgrunde, fordi der af en eller anden Grund ikke længere er Afsæt- ning for deProducter, som den frembringer, vil dette ikke nødvendigviis udøve nogen skadelig Indflydelse paa Ai- beiderbefolkningens Kaar, naar kun den Capital, som skal underholde den, uforandret bevarer sin tidligere Høide og fremdeles bliver anvendt til at leie Arbeidere. Naar man ikke længere kan finde Aisætning for de Byttemidler, paa. hvis Frembringelse num hidindtil har tinvendt sine pro- ductive Kræfter, frembringer man andre, og dersom al Af- sætning skulde ophøre, maa man anvende Arbeidet paa at frembringe de Forbrugsgjenstande, man selv vil forbruge.