Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
432
serede Lande ikke alene forsyner Arbeiderne med de nød-
vendige Forbrugsgjenstande, men ogsaa sætter dem istand
til at forbruge en vis Mængde Luxusgjenstande.
Man har kaldt den Høide af Arbejdslønnen, under
hvilken den ikke kan synke uden at bevirke en Formind-
skelse af Arbeidernes Antal, den nødvendige Arbeids-
løn, fordi den er den nødvendige Betingelse for, at Arbeidet
stadigt kan blive udbudt. Man har ogsaa kaldt den den
naturlige, hvilket Udtryk aabenbart er uheldigt, for-
saavidt det kan synes at antyde, at det er naturligt, at den
ikke er høiere, end at den hindrer Arbejderbefolkningen
fra atuddøe, og fordi derved ethvert Fremskridt, som
forbedrer Arbeidernes Kaar udover dette Punct, betegnes
som unaturligt.
Det lader sig ikke nøiagtigt angive hvilken Hoide?
der er „ den nødvendige , hvor denne laveste Grændse
findes; man kan vel ialrnindelighed angive, at en saadan
maa finde Sted, men det er meget vanskeligt i det virkelige
Liv at paavise , hvor den begynder. Det er saameget
mere Tilfældet, som den dannes af to Momenter, som begge
ere foranderlige og vanskelige at angive. Paa den ene
Side bestemmes den af Menneskets physiske Fornoden-
heder, af den mindst mulige Mængde Gjenstande, med
hvilke Arbeiderne og deres Familier kunne leve, hvilket
igjen er ibrskjelligt efter de ydre Forhold, under hvilke de be-
finde sig; paa den andenSide indeholder den ogsaa et moralsk
Moment, forsaavidt der er en Grændse for den laveste Ar-
beidsløn, med hvilken de ville nøies, saaatde, naar denne
ikke naaes, ophøre at stifte Ægteskaber og altsaa bevirke en
fremtidig Formindskelse af Tilbuddet. Denne moralske
Grændse, om man tør kalde den saaledes, er endnu mere