Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

432 serede Lande ikke alene forsyner Arbeiderne med de nød- vendige Forbrugsgjenstande, men ogsaa sætter dem istand til at forbruge en vis Mængde Luxusgjenstande. Man har kaldt den Høide af Arbejdslønnen, under hvilken den ikke kan synke uden at bevirke en Formind- skelse af Arbeidernes Antal, den nødvendige Arbeids- løn, fordi den er den nødvendige Betingelse for, at Arbeidet stadigt kan blive udbudt. Man har ogsaa kaldt den den naturlige, hvilket Udtryk aabenbart er uheldigt, for- saavidt det kan synes at antyde, at det er naturligt, at den ikke er høiere, end at den hindrer Arbejderbefolkningen fra atuddøe, og fordi derved ethvert Fremskridt, som forbedrer Arbeidernes Kaar udover dette Punct, betegnes som unaturligt. Det lader sig ikke nøiagtigt angive hvilken Hoide? der er „ den nødvendige , hvor denne laveste Grændse findes; man kan vel ialrnindelighed angive, at en saadan maa finde Sted, men det er meget vanskeligt i det virkelige Liv at paavise , hvor den begynder. Det er saameget mere Tilfældet, som den dannes af to Momenter, som begge ere foranderlige og vanskelige at angive. Paa den ene Side bestemmes den af Menneskets physiske Fornoden- heder, af den mindst mulige Mængde Gjenstande, med hvilke Arbeiderne og deres Familier kunne leve, hvilket igjen er ibrskjelligt efter de ydre Forhold, under hvilke de be- finde sig; paa den andenSide indeholder den ogsaa et moralsk Moment, forsaavidt der er en Grændse for den laveste Ar- beidsløn, med hvilken de ville nøies, saaatde, naar denne ikke naaes, ophøre at stifte Ægteskaber og altsaa bevirke en fremtidig Formindskelse af Tilbuddet. Denne moralske Grændse, om man tør kalde den saaledes, er endnu mere