Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

29 Producenter og Forbrugere; den kjøber af Alle og sælger igjen til Alle, og medens den paa den ene Side derved forskaffer Producenterne en stadig Afsætning for deres Varer, sikkrer den paa den anden Side ogsaa Forbrugerne en stadig Forsyning med deres Forbrugsgjenstande. Pro- ducenterne kunne nu uforstyrret fortsætte deres’ Virk- somhed , da Handelsstanden paatager sig Afsætningen af deres Producter; denne Forretning bliver nu udført mere nemt og billigt, fordi den er i Besiddelse af Kundskaber, som i denne Retning ere mere udviklede, og fordi den er forsynet med bedre Hjælpemidler. Den foretager vel ingen Forandringer af Varerne selv, da den hilmindelighed sælger dem i samme Tilstand, som den har kjøbt deni; men for at gjøre dem skikkede til Forbrug, maa den dog føre dem fra et Sted til et andet, opbevare dem fra en Tid til en anden, udstykke dem i saadanne Qvantiteter, som svare til Forbrugernes Tarv. Alle disse Forretninger udfordre ligesaavel Anvendelse af Arbeide og Capital som den egentlige Frembringelse, og de bidrage ogsaa til at give Producterne en forøget Brugbarlied. Handelen maa derfor, hvad enten man seer lien til de Midler, af hvilke den gjør Brug, eller til de Resultater, den frembringer, med samme Ret ansees for productiv, som de Virksomheder, der have ti! Forrnaal at foretage Forandringer* ved Gjenstan- dene selv. Dersom Handelen indskrænkede sig til at være Mellemmand imellem Producenter og Forbrugere paa samme Sted, vilde den allerede derved udøve en meget gavnlig Indflydelse paa den oeconomiske Udvikling’; men den ganer et betydeligt Skridt videre, idet den tillige for- binder forskjellige Tider og Steder med hinanden. og kommer herved til at spille en langt mere omfattende Rolle.