Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

445 synes mere rimeligt, at den hoie Betaling, som de modtage, kun er en billig Erstatning for de Tab, som Andre have lidt. 4. I mange Tilfælde er det kun tilsyneladende, at Arbeidslønnen afviger fra den sædvanlige ; enkelte Arbejds- præstationer blive vel betalte usædvanligt høit i Forhold til den Tid, som Udførelsen gjør Fordring paa; men ifølge Arbeidets Natur kan Arbeideren ikke raade over sin øvrige Tid, og den Arbeidsløn, han modtager, inaa ikke alene indeholde Erstatning for den Tid, i hvilken han arbeider. men ogsaa for den, i hvilken han er ledig. Alle Arbeider. som afhænge af Veirliget, kunne saaledes ikke udføres sta- digt, men da Arbeiderne bestandigt maae være til Arbeids- herrens Raadighed, maae de ogsaa betales, som om de arbei- dede bestandigt. —- En lignende tilsyneladende Forhøielse af Arbeidslønnen vil finde Sted, naar Arbeidets Natur paa- lægger den, som skal udføre det, særegne Udgifter, naar det f. Ex. gjør en vis Repræsentation nødvendig, som det ofte er Tilfældet med forskjellige Stillinger. Veder- laget for saadanne Udgifter bliver sædvanligviis betalt den Paagjældende under Form af Løn, men da han ikke har dette Belob til sin frie Raadighed, kan det aldeles ikke regnes herhen. — Ligesom Arbeidslønnen i nogle Tilfælde synes høiere, end den i Virkeligheden er. kan den i andre synes lavere. Det er f. Ex. Tilfældet, naar den ikke udbetales samlet paa engang, men en Deel af den sammenspares og kommer Arbeideren tilgode under tilstødende Omstændigheder. Den Adgang, som Statens Ernbedsmænd have til Pension, bidrager i Virke- ligheden til at gjøre deres Løn større, men denne For- høielse er af en mere skjult Natur og kan derfor let blive overseet.