Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
delen med Varer med Hensyn til disse, og begge ere derfor
nyttige paa samme Maade. Pengehandlerne træde imellem
de Laangivende og Laansøgende, og fjerne ved deres Mel-
lemkomst Indvirkningen af tilfældige Forstyrrelser; de be-
virke, at Leien for udlaante Capitaler bliver mere stadig,
end den ellers vilde være, og at de Fbrandringer, som I ri-
sen paa rentebærende Papirer er undergivet, blive mindre.
Denne Art af Handel ophører vistnok undertiden at være
Handel og udarter istedetfor til det saakaldte „Jobbeii r
som i Virkeligheden ikke er Handel men kun Væddemaal
om de Forandringer. Prisen paa rentebærende Papirer vil
undergaae i den nærmeste Fremtid. Det Samme kan
ogsaa-finde Sted i Varehandelen; men et saadant Mis-
brug kan hverken i det ene eller andet Tilfælde berøve
den regelmæssige og solide Handel sin productive (ha-
rakteer.
Foruden den Indflydelse, Handelen umiddelbart ud-
øver paa Udviklingen af de oeconomiske Forhold ved at
oive Varerne deres sidste Fuldendelse, ved at udjevne
Mangel og Overflødighed imellem forskjellige Tider og
Steder. ved at lette og sikkre baade Afsætningen af og
Forsyningen med dem til mere stadige Priser, udøver den
tillige middelbart en stor Indflydelse. Dersom der ingen
Handel var. vilde hele det industrielle Samfund være ordnet
paa en ganske anden og en langt mindre hensigtsmæssig
Maade end nu. Den Deling af Arbeidet, som finder Sted,
og som i saa høi Grad bidrager til at forøge Udbyttet af
vor Virksomhed, vilde da være umulig. Enhver kan kun
anvende sit Arbeide i en ganske enkelt Retning under den
Forudsætning, at han kan faae de Producter, som han
frembringer, og for hvilke lian ikke selv har Biug, ombjt-