Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

484 ledes forbruge Mere og paa samme Tid spare Mere, da Besparelser jo blive lettere og foraarsage mindre øjeblikke- lige Offere, ligesom man bliver rigeligere forsynet. Den større Capitalrigdom betinger ikke alene en forøget Efter- spørgsel efter Arbeide, men den bevirker ogsaa. at Arbei- det kan blive ordnet paa en mere hensigtsmæssig Maade og saaledes bestandigt give et mere og mere rigt Udbytte. — Alle Forbedringer af Productionen ere imidlertid ikke gavnlige i samme Grad; de ere især af Vigtighed . naar de gjøre de Varer mere billige, som ere Gjenstand for den meest almindelige Forbrug, navnlig' Arbejderbefolkningens Forbrugsgjenstande ; paa den ene Side bevirke de en umid- delbar Forbedring af den Tilstand, i hvilken den talrigste (’lasse af Befolkningen befinder sig, og de gjøre det tillige paa den anden Side muligt, at Gevinstfoden kan stige. Forbedringer i Frembringelsen af Luxusvarer. komme kun dem tilgode, som forbruge disse, skjøndt de dog og- saa middelbart kunne være gavnlige for den arbeidende Befolkning, nemlig fordi de sætte de Rige istand til at for- bruge ligesaa Meget som før og paa samme Tid at spare Mere. Den Udvikling, som har fundet Sted i den nyere Tid har netop udmærket sig ved betydelige Forbedringer i Productionen; disse have vel i en mindre Grad omfattet Arbeidernes vigtigste Forbrugsgjenstande, nemlig Føde- midlerne ; men deres Kaar ere dog i høi Grad bievne for- bedrede, fordi der paa samme Tid har fundet en betydelig Udvikling Sted i en anden Retning, idet nemlig Capital- rigdommen er blevet betydeligt forøget, endogsaa i en høiere Grad end Befolkningen er voxet. Arbejdslønnen er derfor steget paa Capitalgevinstens Bekostning; Rente- foden er nu betydeligt lavere, end den tidligere har været. Denne Nedsættelse har ingenlunde, som man kunde be-