Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

496 vendigt her at gjentage de vigtigste Momenter af den tid- ligere Beviisførelse. Man maa fremfor Alt fastholde, at Størrelsen af det Udbytte, som Dyrkningen af Jorden giver, fornemmelig er betinget af det Herredømme, vi selv kunne forskaffe os over den, og at den i Forhold til Menneskene bliver mere og mere frugtbar, ligesom vi forstaae at benytte den bedre. Paa et tidligt Trin af Udviklingen kunne vi ikke dyrke de Jorder, som ifølge deres Beskaffenhed ere istand til at afgive den rigeste Afgrøde, fordi de lægge Hin- dringer iveien for Dyrkningen, som vi endnu ikke kunne overvinde. Det er først senere, naar Befolkningen er blevet mere tæt. naar den liar samlet Capitaler og er kommet i Besiddelse af en større Udvikling, at den kan magte hine rige Jorder, som udfordre betydelige Rydninger af Skove. Vandafledninger o. s. v., medens den tidligere maatte ind- skrænke sig til at dyrke dem. som ikke frembød større Vanskeligheder, end den kunde overvinde. De nord- • americanske Fristaters Bebyggelse viser dette tydeligt, og forsaavidt staaer altsaa Ricardos Anskuelse ligefrem i Strid med Erfaringen *). Man kunde sige, at dette, om det ogsaa gjælder i nye Lande, som endnu ikke ere opdyrkede, paa ingen Maade kan anvendes paa gamle, som ere i Besiddelse af en be- tydelig industriel Udvikling, og hvor Befolkningen er meget tæt, da de Jorder, som her ligge uopdyrkede, i det Hele taget ere saadanne, som fra Naturens Haand ere de mindst frugt- bare og for en Deel aldeles uskikkede til Dyrkning; om der ogsaa kan være enkelte Undtagelser, som f. Ex. Indsøer. Moser, der ved at udtørres, kunne afgive en Jordbund. ') Carey: The Past, Present and Future. S. 24, ogPolit. Ecou. T. 1. S. 38.