Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

man ogsaa været istand til bestandigt at frembringe Ager- dyrkningsproducter paa mere gunstige Betingelser. Den niere talrige Befolkning gjør nu Brug af bedre Føde- midler end tidligere, er langt rigeligere forsynet med dem, og en mindre Andeel af den er nu istand til at frembringe Agerdyrkningsproducter baade ti] sig selv og til den øvrige Deel. Den Bestanddeel af Ricardos Theori, som gaaer ud fra den Forudsætning, at Dyrkningen af Jorden skulde give et ringere Udbytte, ligesom Befolkningen voxer, kan saa- ledes ikke ansees for rigtig. Vi skulle nu vende os til den anden Deel af den, nemlig den, at Besidderne af de bedre Jorder erholde en Tillægsgevinst, fordi de ere i Besiddelse af mere virksomme Naturkræfter end Andre, paa Grund af „Jordbundens oprindelige og bestandigt virkende Evne“, og søge at komme til en klar Anskuelse om, hvorvidt dette i Virkeligheden kan antages at være Tilfældet, eller om ikke, som Carey har gjort gjældende, den hele Forpagt- ningsafgift, som bliver betalt for Brugen af Jorden, kun kan betragtes som Rente af den Capital, der er blevet an- vendt paa at gjøre den til et nyttigt Redskab , og der altsaa slet ikke betales nogen Jordrente i dette Ords strenge Betydning. Saalænge den bedste .Jord er tilstede i større Mængde, end man har Brug for, kan dette ikke være Tilfældet. Jord- renten opstaaer først, naar man nødes til at henvende sig til de mindre gode Jorder, og Besidderne af liiin derved ligesom faae et Monopol paa en rigere Naturkraft, fra hvis Afbenyt- telse Andre ere udelukkede. Her liembyder der sig imid- lertid strax en Kjeiidsgjerning, som er af største Vigtig- hed ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal. nemlig den, at <let er langtfra at være Tilfældet. at de frugtharesto