Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

504 Øiekast syne», at denne Anskuelse ikke er i Overeensstem- melse med det virkelige Livs Forhold. Man træffer nem- lig undertiden paa Jordlodder, der have en lige fordeel- agtig Beliggenhed og have været Gjenstand for ligestore Omkostninger, men som dog have en høist ulige Værdi, fordi de ere forsynede med forskjellige naturlige Egen- skaber. Et Viinbjerg. f. Ex. som Johannisberg, har paa Grund af de særegne Egenskaber, som Jordbundens natur- lige Beskaffenhed giver den Viin, som frembringes der. en langt høiere Værdi end et andet nærliggende, som maaskee har været Gjenstand for ligesaa betydelige Omkostninger, men hvis Jordbund ikke frembyder lignende særegne Be- tingelser. Saadanne enkelte Tilfælde bevise imidlertid Intet. Naar man siger, at Jorden kun faaer sin Værdi fra det Arbeide, der er blevet anvendt paa den. at Forpagtnings- afgiften kun er en Rente af den Capital, der er gjort fast i den, er det ikke Meningen, at den i ethvert enkelt Tilfælde nøiagtigt skulde svare til den anvendte Capital. Dette gjælder ligesaa lidt om Jorden som om nogen anden Gjenstand. Uagtet Productionsoinkostningerne ialminde- lighed bestemme Værdien af saadanne Varer, hvis Frem- bringelse staaer aaben for Alle, er det dog en almindelig hekjendt Ting , at den i enkelte Tilfælde baade kan være hoiere og lavere. Den oeconomiske Videnskab angiver kun Lovene ialmiedelighed, og de enkelte Tilfælde kunne paa Grund af særegne Forhold, der ere ejendommelige for dem, frembyde betydelige Afvigelser. Saaledes forholder det sig ogsaa med Jorden. I nogle Tilfælde faaer den en Værdi, der langt overstiger de anvendte Omkostninger, f. Ex. fordi man senere opdager Egenskaber ved den, som i Begyndelsen vare ubekjendte, eller fordi en forandret