Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

506 man tager Jorden under Dyrkning, er den Værdi, den i Tidens Løb vil erholde, og den Rente, den vil afgive, et Resultat af ligesaa uberegnelige Aarsager, og der er der- for ikke mere Grund til i dette Tilfælde at tale om en mere gavmild Medvirkning fra Naturens Side, og at ud- sondre den Tillægsgevinst, af hvilken Eieren paa Grund af heldige Omstændigheder kan komme i Besiddelse, som en særegen Indkomstkilde og betegne den med et særligt Navn, end i hiint. Den adskiller sig i ingen Henseende fra den Tillægs- gevinst. som ellers finder Sted i saamange Tilfælde. Den ineest iøinefaldende Forskjel bestaaer deri, at den i de fleste andre Tilfælde har Charakteren af en flydende Capi- tal (f. Ex. den Gevinst, en Kjøbmand kan vinde som en Følge af heldige Foretagender), der snart gaaer over i en anden Anvendelse, medens den Tillægsgevinst, som Dyrk- ningen af Jorden kan betinge, derimod antager Charak- teren af en fast Capital, der ligesom smelter sammen med Jordens naturlige Egenskaber og vedbliver at give Anled- ning til en høiere Forpagtningsafgift, efterat dennes egent- lige Oprindelse forlængst er glemt. Denne Forskjel er imidlertid aldeles uvæsentlig, og naar man vilde være cor- rect, maatte man derfor henføre enhver Tillægsgevinst, som tilfalder enkelte Producenter, enten fordi de ere i Be- siddelse af bedre Produktionsmidler, eller af større person- lig Dygtighed, eller fordi Tidsforholdene særligt have be- gunstiget dem, under det samme Begreb som Jordrenten*). — Det vil dog ikke være rigtigt at opføre den som en særegen Indkomstkilde, da den finder sin Modvægt i de Tab, som finder Sted i andre Tilfælde. Man kan kun he- •) J. S. Mill.: Polit. Econ. T. I. S. 582-83.