Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

514 de Producter. som bleve frembragte ved Hjælp af den, næsten udelukkende bestaae af Capitalgevinst. Alle Varer, hvis Frembringelse fortrinsviis udfordrer Anvendelse enten af Ilydende Capital, der har en læn- gere Omløbstid, dier af megen fast Capital, eller af fast C apital al stor Varighed, ville altso, naar Arbeidslønnen stiger, synke i Værdi i Sammenligning med dem, som for- trinsviis frembringes ved umiddelbart Arbeide, og af hvis Productionsomkostninger Capitalgevinsten udgjør en min- dre Andeel. Den foregaaende Udvikling giver en Forklaring over den Indflydelse, som Arbeidslønnens ulige Høide i for- skjellige Lande udøver paa den Ombytning af Varer, som finder Sted imellem dem, navnlig med Hensyn til saadanne. som de ifølge deres Naturforhold ere lige skikkede til at frembringe. — Det bliver hyppigt antaget, at en lav Arbeidsløn er en væsentlig Betingelse, for at et Land kan finde Afsætning for sine Producter i Udlandet, fordi den skal gjøre det muligt, at det kan sælge dem til en lavere Værdi. Herved niaa nu først bemærkes, at det i denne Henseende ikke kommer an paa Arbeidslønens virke- lige Høide men paa dens Billighed, paa de Omkost- ninger den loraarsager Driftsherren, og at det hyppigt er 1 ilfældet. at den i Virkeligheden er mere billig, hvor den er liøi, end hvor den er lav, lordi Arbeidet i det sidste Tilfælde ofte kun er lidet productivt (f. Ex. Slavearbeide), og Udbyttet al det derfor kun giver en tarvelig Erstatning for den udlagte Arbeidsløn, om denne end kun forsyner Arbeiderne med faa Forbrugsgjenstande. Men selv naar man istedetfor lav siger billig Arbeidsløn, er hiin An- skuelse dog kun rigtig indenfor snevre Grændser. Dette vil være tydeligt, naar man erindrer, at