Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

65 sin Medvirkning ved al Production, den almindeligt gjæl- dende. Derimod har man i en anden Henseende troet at finde en Ulighed imellem de forskjellige Naturkræfter og benyttet den som Grundvold for en Inddeling af dem. Say *) inddeler dem i to Classer, nemlig de, som ere tagne i Be- siddelse, og de, som ikke ere tagne i Besiddelse (appropriés og non appropriés). Disse Navne ere idetmindste uheldige, forsaavidt som de synes at antyde, at nogle Naturkræfter understøtte vor Virksomhed af sig selv, uden at vi have sat os i Besiddelse af dem. Dette er urigtigt; de maae alle tilegnes, og saalænge dette ikke er skeet, ere de uvirk- somme for os. Idet vi opfange Vinden med vore Seil og benytte os af dens Fart for at frembringe Bevægelse, sætte vi os paa lignende Maade i Besiddelse af den. som vi til- egne os de vegetative Kræfter, for hvilke Jorden er Bærer, ved at dyrke et Stykke af den. Jordeu selv er jo kun et Stof, som vi ved vort Arbeide gjøre til et Hedskab, ved hvis Hjælp vi benytte os af nogle Naturkræfter, ligesom vi ved at udspænde et Seil benytte os af andre. Den Forskjel, som Say har villet fremhæve igjennem denne Inddeling, er i Virkeligheden ogsaa af en anden Be- skaffenhed ; det er nemlig den, som er begrundet deri, at nogle Naturkræfter, som Solens Varme. Tyngdekraften, o. s. v. ere tilstede i en ubegrændset Mængde, medens andre kun ere tilstede i en begrændset Mængde, som den frugtbare Jord, Vandløb, Ansamlinger af Metaller o. s. v. Disse sidste ere altid bundne til et vist Sted, og den som kan tilegne sig Eiendomsret over dette Sted, faaer saaledes ogsaa, med Udelukkelse af Andre, Ret til Afbenyttelsen af de Naturkræfter, som ere bundne til det. Denne For- *) Cours d’économie polit. Chap. IX. Om Arbeidets Ordning.