Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

67 Kraft, maae de virke i Forening; saalænge de ikke staae i forbindelse med hinanden, ere de uden productiv Be- tydning. (apitalen er i og for sig en død Masse, som maa sættes i Bevægelse ved det menneskelige Arbeide: dette vilde være uvirksomt, dersom det ikke blev under- støttet al Naturen, og denne vilde ialmindelighed gaae sin egen Vei uden at virke til Gavn for Mennesket, dersom vi ikke kunde beherske den ved Hjælp af vort Arbeide og vore Capitaler. Men nu er dét hyppigt Tilfældet, at den samme Person ikke besidder dem i et harmonisk Forhold, at En f. Ex. mangler Capital til at give sin hele Arbeidskralt fuld Anvendelse, at en Anden mangler den Arbeidskralt. som er uundværlig, for at hans Capital fuldstændigt kan blive benyttet. 1 or at den oeconoiniske Udvikling kan blive saa omfattende som muligt, er det nødvendigt, at de forenes til et sammenhængende Hele, hvis enkelte Dele staae i et harmonisk Forhold til hinanden. Dette kan skee paa flere Maader. Enten kan den. der besidder en af disse Betingelser i et saa stort Omfang, at han ikke selv fuldstændigt kan afbenytte den, leie den ud til Andre; eller han kan selv af disse leie eller laane •len eller dem. som han aldeles mangler, eller med hvilke han dog ikke er forsynet tilstrækkeligt. Denne For- ening al de adskilte Betingelser bliver ofte til en særegen Forretning, idet Enkelte kun deeltage i Productionen ved at bevirke den, saa at deres hele Arbeide bestaaer i at laane Capitaler, leie Arbeidere, forpagte Landeiendomme, og at sammenholde alle disse enkelte Dele til en fælleds Samvirken i Productionens Tjeneste. Naar en saadan For- ening skeer i et oeconomiskFormaal, i den Hensigt derved at begrunde et Erhverv, kaldes den et industrielt Anlæg, en Entreprise, en Bedrift, og den, som 5*