Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
stor Indflydelse paa den industrielle Udvikling. Der er
vel Ingen, som betvivler, at Englands oeconomiske Over-
legenhed nøie er sammenvævet med Folkets nationale
Eiendommeligheder, er betinget ved dets Energi og Op-
findsomhed , og at paa den anden Side Italienernes
Fattigdom hænger nøie sammen med deres Hang til et „dolce
far niente“.
De forskjellige Naturanlæg, med hvilke Nationerne
ere begavede, kunne vel gjøre oeconomiske Fremskridt let-
tere for en end for en anden; men ingen er udelukket fra
dem. Det kommer ogsaa her mindre an paa Evnerne end
paa den Udvikling, man giver dem. Flid og Udholdenhed
kunne hos hele Folkeslag som hos enkelte Individer bøde paa
Mangel paa Evner; og et Folks productive Kraft afhænger
langt mere af den Udvikling, af hvilken det er i Besiddelse,
end af dets Naturanlæg. Det fortjener derfor at under-
søges, hvilke Sider af den personlige Udvikling, der især
bevirke en rask Fremgang i oeconomisk Henseende.
Ar b ei d s o m h e d er den Egenskab, som først viser
sig, og som maaskee indtager den meest fremragende Plads.
Den er ingenlunde lige stor hos Alle. Vilde Nationer mangle
den i høi Grad; de kunne vel paatage sig store Anstren-
gelser for en kort Tid, men de opgive dem snart. De
mangle Udholdenhed, en Egenskab, som man derimod i
høi Grad finder hos de civiliserede Folkeslag, der ufor-
trødent arbeide mod et Maal, selv om det ligger langt
borte. Der er maaskee ikke noget andet Folk, som besid-
der denne Egenskab i høiere Grad end det engelske. Den
gjennemtrænger alle Stænder og er sammenvævet baade
med dets gode og slette Egenskaber. En Englænder lever
alene for sit Arbeide; det er hans eneste Værn mod Kjed-