Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

83 er slet, maa der anvendes en Deel Arbeide paa at vaage over, at intet Bedrageri finder Sted, hvilket saaledes und- drages fra en virkelig productiv Anvendelse. For Han- delen er denne Egenskab maaskee især af Vigtighed; uden at tale om Creditten, som spiller en saa stor Rolle i den, og hvis Udvikling hænger nøie sammen med den hele moralske Tilstand, vilde alle Omsætninger blive meget besværlige, dersom ethvert Product nøiagtigt skulde maales og undersøges, hvergang det gik fra en Eiermand til en anden. Der spares en betydelig Tid og mange Om- kostninger i de Lande, hvor industriel Redelighed er almindelig, og hvor man uden Fare kan færdes med hin- anden paa Tro og Love. Der er en anden Side af den personlige Udvikling, som ligeledes, skjøndt kun middelbart, er af stor Betydning for Arbeidets Productivitet, nemlig Sparsommelighe d. DenneEgenskab er Kilden til alle Capitaler, og ligesom disse blive af større Vigtighed, faaer den ogsaa en større Be- tydning. Ligesom enkelte Individer frembyde hele Na- tioner store Forskjelligheder med Hensyn til den. I nogle Lande skrider Capitalsamlingen fremad med langt større Hurtighed og i langt større Omfang end i andre. Aarsagen til disse Forskjelligheder ligger deels i Evnen deels i Lysten til at spare. Evnen afhænger især af Arbeidets Produc- tivitet. forinden der kan være Tale om at spare, maa man først have tilfredsstillet sine trængende Fornødenheder; det Overskud, som bliver tilbage, efterat dette er gjort, kan man da enten anvende til Luxusforbrug eller sammen- spare. Der er mange Omstændigheder, som udøve Indflydelse paa hvilken af disse Anvendelsesmaader, man foretrækker: den vigtigste er dog den Vægt, man lægger paa Fremtiden i 6*