Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada

46 kraftige og velbyggede, men ogsaa har vist at have udprægede Egenskaber angaaende Frugtbarheden. Saadanne Unger, der mærkes ved, at et Hak klippes i Halen, bliver 5 Uger hos Foræl- drene, og de frasorteres da om Morgenen tidlig, naar Slagte- ungerne udtages og henflyttes til særlige Lofter. Naar Ungerne i henved 6 Maaneders Alderen parrer sig, sælges de fra 2 til 2^ Doil. pr. Par eller anvendes til Bestandens Fornyelse. Megen Vægt lægges paa at sammenparre Duer af ubeslægtet Blod. De oftest til- oversblevne Hanner sælges almindeligvis til Slagtning for den ringe Pris af 35 Cents Parret og har kostet 40 Cents Parret at pro- ducere. Erfarne Dueopdrættere paastaar, at 90 °/0 af de fejlslagne For- haabninger med Hensyn til Dueavl i det store maa søges i, at Avls- materialet er for ringe og ikke ordentlig sammenparret, ligesom der findes for mange overkomplette Hanner; disse vækker Kiv og Strid, hvorved de ødelægger Unger og Æg samt skaber Uro. Fra 3 til 5 Aar anser man for den bedste Avlsperiode, medens man be- tegner etaarige Avlsdyr som de mest upaalidelige, navnlig med Hensyn til Pasningen af Ungerne. I Gennemsnit regnes der i disse store Duebedrifter med 5% a 6 Par Unger om Aaret pr. Avlspar, der koster 52 Cents om Aaret at fodre. Saafremt en Unge dør eller flere Par kun faar en Unge hver, sættes saavidt muligt ligealdrende Unger eller en ældre Unge til en yngre; finder det omvendte Sted vil den yngste Unge dø, da den ikke kan taale det hele Korn, Forældrene mader den ældre Unge med. De Par, hvor Ungerne er tagne fra, vil snart begynde at lægge Æg igen. Dør et Avlsdyr søges Kønnet bestemt og erstattet med en anden Due af samme Køn, der utvivlsomt nok vil finde og forene sin Skæbne med den sørgende Enke, eller Enkemand. For- øvrigt er man flere Steder inde paa at mærke saavel Køn som Par med særlige Fodringe. Hunnerne f. Eks. om venstre, Hannerne om højre Fod; ja, man fører endog nøje Bog over Numrene med Angivelse af Farven paa de forskellige Duer. Den tilbageblevne tages ud ved Hjælp af et Næt, man kender dens Nummer og Farve, men alligevel vil denne Fremgangsmaade give Uro i Slaget, særlig, hvis det er en blaa Due der søges, en Farve, som saa mange af dem har. I velordnede Duebedrifter findes der ved hver Afdeling en Tavle, som angiver Antallet af Unger, der tages til Slagtning, An-