Trafiklinier I Stor-København 1910-1940

27 Hovedaare, og dog saa frit og aabent, at den kan ses fra alle Gaderne i og om Søerne helt ud til Østerbro (Fig. 21). Ønsker man en Gang i Fremtiden at give en offentlig Bygning, Museum, Theater el. lign., en smuk Beliggenhed, kan det ske ved Opfyld- ning i Søen; blev Resten af Vandarealet opfyldt og anvendt til Parkanlæg, vilde et stort Savn være afhjulpet i dette Kvarter (Fig. 22). Kan man ikke tænke sig, at Kommunen giver Staten Grund til et Nationalmuseum (til Erstatning for Prinsens Palais), mod at Staten expro- prierede Panoptikonbygningen ? Naar ad Aare det hele er fuldført, vil Danmark kunne fremvise en næsten enestaaende Samling Gader netop i de Kvarterer, hvor baade Turister og Københavnere færdes mest. 21. Monumental Udsmykning af Gyldenløvesgade. Fra Raadhuspladsen udgaar den smukke Vester Boulevard ned til Langebro, hvorfra den forhaabentlig vil blive fortsat langs de mægtige gamle Volde ud til Øresund. Modsat denne findes den anden Del af Vester Boulevard, hvor man i Baggrunden har et smukt Monument, som tillige kan ses fra Fari- magsgade, Gyldenløvesgade og fra Vesterbros Passage over det forsænkede Jernbaneterrain. Fra Monumentet kan man se videre ud ad Pragtgaden : Gyldenløvesgade, som mellem et sammenstemt Bygningskompleks forgrener sig i to smallere Boulevarder. Fra Gyldenløvesgade udgaar den 80 Alen brede Nørre Boulevard til Langelinie og to Søpromenader til Østerbro. En tredie Pragtgade forbinder Raadhuspladsen med den store Plads foran Banegaarden. For at fremhæve Modsætningen begynder det hyggelige gamle Strøg ved den fjerde Side.