Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

64 Maal og ?llkohol langt mere, hvorfor den maa optages over O.viksolv, hvis man ikke vil have den i flydende Form; ved Kogningen kan Gasen uddrives af Vandet; i et aabent Kar forandrer Vædsten sig efterhaanden til Svovlsyre. Svovl- syrling er en af de svageste Syrer, og bliver uddreven af alle med Undtagelse af Kulsyre og Blaasyre. Den bleger især dyriske Legemer og bruges derfor til Silke og Ulds Blegning, ligeledes til at svovle Viintondcr, hvor den ved at optage Il- ten hindrer Dannelsen af Eddikesyre. Den forstyrrer ogsaa Plantefarver. Ved stærk Kulde og 3—5 Atmosphærers Tryk bliver den draabeflydcnde. I denne Tilstand er Svovlsyrling en klar flygtig Vcedske, som koger ved 10°; dog kan den ved en hoiere Temperatur i Luften holde sig flydende formedelst egen Afdunstning; dryppes den i Vand, afsætter sig en Deel paa Bunden af Karret, som olieagtige Draaber, og beroces disse med en Glasstang, fordampe de saa hurtigt under Kog- ning, at endog Qviksolv kan komme til at fryse derved. 1 Maal Ilt -j- j Maal Svovldamp — 1 Maal Svovl- syrling. Dens Atom — 8. 3. Svovlundersnre er en flydende, vandholdig Bædffe; dens Atom = *5. 4. Svovlsyre findes reen i enkelte vulkanske Egne; mærkværdig i denne Henseende er især Soen paa Indienne- bjerget paa Java, hvis Vand paa Grund af den indeholdte Svovlsyre dræber Fiffene i Floden, hvori Soen har sit Udlob; ligeledes Rio vinagre i Sydamerica. Den findes endvidere i Forening med Baser. Af Svovlsyre haves a, den rygende sachsiske eller Nordhausiske og b, den engelske. Den sachsiske Svovlsyre, eller Nordhauser, rygendeVitciololie, erholdes afJernvitciol, som efterfore- gaaende Calcination ved Destillation giver Slip paa sin Svovlsyre,