Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

63 Den erholdes ogsaa af Syresalt vod at behandle det med Svovlsyre i Varme og optage den udviklede Kulsyre i Vand, medens den dannede Kuilteluft staaer oven paa Vandet. Kuliltelust er en ganffe farvelos Gas, som brænder med en blaa Lue. til Kulsyre, er lettere, end Luften og absorberes kun lidet af Vand. Blandes 100 Maal heraf med 50 Maal Ilt, afbrænder Blandingen efter Antænding, og man erholder 100 Maal Kulsyregas. Den er giftig at indaande og dannes altid, naar Kul brænder uden tilstrækkelig Adgang af Ilt for at danne Kulsyre; den blaa Lue, som ved svagt Lufttræk svæver over Kullet i vore Ovne er brændende Kuliltelust. Den forener sig ikke med andre Ilter. Dens Atom = c. 4. Oxalsyren afhandles i den organiffe Chemie, da den faaes af Plantelegemer; vi ville derfor her-blot bemærke, ar den er sammensat af 1 Maal Kulsyre og 1 Maal Kulilte- luft. Dens Atom = €. 5. Kulsyre studes a, fri, gasförmig i Atmosphæren, især i vulkanske Egne, b, bunden til Vand og Baser i fly- dende Form, saaledes i Suurbronde, s. Ex. i Pyrmont, Selt- ser, Kildevand, Brondvand. c, bunden til Baser i fast Form, som forskjellige Salte især i Forbindelse med Kalkjord og er i saadanne Forbindelser en hyppig Bestanddeel af vor Jord. Kridt, Kalksteen, Kalkspat, Marmor, Dstecsskaller, æggeskal- ler rc. er kulsuurt Kali. Kulsyren dannes ved Dyrenes Aandedræt, da der ved hver Udaanding kommer en Portion fra Lungerne, ligeledes ved Forbrænding, Gjæring, Forraadnelse, (som er en langsom For- brænding af del organiffe Legemes Kulstof og Brint i Atmo- sphærens Jlt), ved Planternes Vegetation, da disse i Mørke optage Ilt af Atmosphæren til det overflødige Kulstof, og udvikle Kulsyre; i Sollyset udvikle Planterne derimod Ilt, idet de dekomponere Atmosphærens Kulsyre, optage Kulstoffet