Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole
Forfatter: W. Jacobi
År: 1835
Forlag: Universitetsboghandler Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 204
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Den erholdes ogsaa af Syresalt vod at behandle det med
Svovlsyre i Varme og optage den udviklede Kulsyre i Vand,
medens den dannede Kuilteluft staaer oven paa Vandet.
Kuliltelust er en ganffe farvelos Gas, som brænder med
en blaa Lue. til Kulsyre, er lettere, end Luften og absorberes
kun lidet af Vand. Blandes 100 Maal heraf med 50 Maal
Ilt, afbrænder Blandingen efter Antænding, og man erholder
100 Maal Kulsyregas. Den er giftig at indaande og dannes
altid, naar Kul brænder uden tilstrækkelig Adgang af Ilt for
at danne Kulsyre; den blaa Lue, som ved svagt Lufttræk
svæver over Kullet i vore Ovne er brændende Kuliltelust.
Den forener sig ikke med andre Ilter. Dens Atom = c.
4. Oxalsyren afhandles i den organiffe Chemie, da
den faaes af Plantelegemer; vi ville derfor her-blot bemærke,
ar den er sammensat af 1 Maal Kulsyre og 1 Maal Kulilte-
luft. Dens Atom = €.
5. Kulsyre studes a, fri, gasförmig i Atmosphæren,
især i vulkanske Egne, b, bunden til Vand og Baser i fly-
dende Form, saaledes i Suurbronde, s. Ex. i Pyrmont, Selt-
ser, Kildevand, Brondvand. c, bunden til Baser i fast Form,
som forskjellige Salte især i Forbindelse med Kalkjord og er i
saadanne Forbindelser en hyppig Bestanddeel af vor Jord.
Kridt, Kalksteen, Kalkspat, Marmor, Dstecsskaller, æggeskal-
ler rc. er kulsuurt Kali.
Kulsyren dannes ved Dyrenes Aandedræt, da der ved hver
Udaanding kommer en Portion fra Lungerne, ligeledes ved
Forbrænding, Gjæring, Forraadnelse, (som er en langsom For-
brænding af del organiffe Legemes Kulstof og Brint i Atmo-
sphærens Jlt), ved Planternes Vegetation, da disse i Mørke
optage Ilt af Atmosphæren til det overflødige Kulstof, og
udvikle Kulsyre; i Sollyset udvikle Planterne derimod Ilt,
idet de dekomponere Atmosphærens Kulsyre, optage Kulstoffet